Rentetjek: Kan du spare penge ved at omlægge lån?

Noget af det, der typisk fylder allermest i budgettet, er dine lån. Især hvis der er banklån og realkreditlån imellem, men også hvis du har gamle forbrugslån. Det er de færreste, der ved det, men faktisk kan der være rigtig mange penge at spare blot ved at spørge. Og enhver besparelse vil falde i god jord i et ellers stramt budget.

Du kan få et såkaldt rentetjek i langt de fleste fysiske og online banker. Mange vælger at starte med deres egen bank for derefter at ringe til én eller to andre banker – for måske igen at vende retur til egen bank. Men så kompliceret behøver det slet ikke at være. I dag kan du nemlig bede bankerne om rentetjek hjemme fra computeren. Det er både nemt og tidsbesparende.

Sådan søger du om rentetjek

Et rentetjek går ud på at tjekke, om din rente er god nok. Bankerne er i konkurrence mod hinanden om at få dig som kunde, så ofte vil du kunne spare penge på omlægge dine lån til en anden bank, der tilbyder lavere renter. Det er dog vigtigt, at selvom der er tale om et ”rentetjek”, at fokus ikke er på renterne, men på de samlede udgifter. Det handler om at minimere udgifterne, så du enten kan betale mindre om måneden eller blive hurtigere gældfri.

De fleste online banker (og fysiske banker, der også fungerer online) vil tilbyde rentetjek af dine lån. I ansøgningsformularen indtaster eller vedhæfter du oplysninger om dine eksisterende lån, og så tjekker banken op på, om de kan gøre det billigere.

Renter kan forhandles

Renter er sjældent noget, der er fast, selvom mange tror det. Renter på lån kan typisk forhandles. Derfor kan det sagtens betale sig at søge om rentetjek flere forskellige steder. Hvis din foretrukne bank har en højere rente end det bedste tilbud, kan du altid spørge dem, om de er interesserede i at matche renten.

  • Anskaf information om dine eksisterende lån
  • Søg om rentetjek hos andre banker
  • Sammenlign deres tilbud med dine eksisterende lån
  • Vælg det bedste tilbud eller forsøg at presse din foretrukne bank til en bedre rente

Det samme er tilfældet, hvis du f.eks. skal optage et nyt huslån. Sørg altid for at presse prisen på renten – og få gerne tilbud på huslån hos flere forskellige banker, så du har noget at sammenligne med.

Saml dine forbrugslån og spar penge

Én ting er et rentetjek, der måske kan føre til omlægning af lån, så du kan spare penge på renter. I det tilfælde vil der typisk være tale om, at dine lån forbliver nogenlunde de samme, men at du bliver tilbudt en bedre rente. Det er især lån med pant, der omlægges, f.eks. lån i hus eller bil.

Du kan i samme ombæring overveje, om det kan betale sig for dig at samle dine forbrugslån i et samlelån. Hvor rentetjek med henblik på omlægning af lån fortrinsvis er for lån med pant, er samlelån forbeholdt lån uden pant. Det være sig forbrugslån, kviklån, billån (uden pant), studielån, osv.

Du kan nemt søge om online samlelån, hvor du enten selv vælger et nyt og billigere forbrugslån til at samle din eksisterende gæld, eller du får et reelt samlelån, hvor banken sørger for at indfri gælden hos dine eksisterende kreditorer for at samle gælden i et nyt og billigere lån. Dels sparer du penge på renter, men du får også et meget bedre overblik over din økonomi.

Skriv en kommentar