Nye kviklån

Hvad koster et kviklån

Hvad er et kviklån, og hvordan fungerer markedet i dag?

Kviklån er en betegnelse, der ofte bruges i daglig tale om kortfristede forbrugslån, som optages online uden sikkerhedsstillelse. Begrebet dækker over en bred vifte af finansielle produkter, der har det til fælles, at ansøgningsprocessen er digital, hurtig og automatiseret. Historisk set var kviklån kendetegnet ved meget korte løbetider – ofte ned til 30 dage – og meget høje renter. Det danske lånemarked har dog gennemgået markante forandringer de seneste år som følge af skærpet lovgivning, hvilket har ændret karakteren af disse lån betydeligt.

I dag minder mange af de lån, der tidligere blev betegnet som kviklån, mere om almindelige forbrugslån med længere løbetider og lavere rentesatser end tidligere. Det skyldes primært indførelsen af et ÅOP-loft (Årlige Omkostninger i Procent) og et omkostningsloft, som Folketinget vedtog for at beskytte forbrugerne mod uoverskuelig gældsætning. Selvom navnet “kviklån” stadig hænger ved i folkemunde, vil man hos mange låneudbydere i dag se produkter, der markedsføres som online lån, kreditter eller forbrugslån, men som opfylder samme behov for hurtig likviditet.

Når man overvejer at optage et lån af denne type, er det afgørende at forstå mekanismerne bag. I modsætning til et banklån, hvor man ofte skal til møde med en rådgiver og redegøre for lånets formål, foregår processen ved kviklån typisk via en hjemmeside. Her indtaster man sine oplysninger, underskriver med MitID, og kreditvurderingen foretages af en algoritme baseret på offentligt tilgængelige data fra eksempelvis SKAT og RKI. Det betyder, at pengene ofte kan udbetales hurtigt, hvilket appellerer til forbrugere med et akut finansieringsbehov.

Lovgivningens indflydelse på lånemarkedet

Den 1. juli 2020 trådte en ny lovgivning i kraft i Danmark, som havde til formål at gøre op med de såkaldte “kviklånsfælder”. Loven indførte et loft over ÅOP på 35% for alle forbrugslån. Samtidig blev der indført et omkostningsloft på 100%. Det betyder konkret, at omkostningerne ved et lån (renter, gebyrer osv.) aldrig må overstige selve lånebeløbet. Låner du eksempelvis 5.000 kroner, må du maksimalt komme til at betale 5.000 kroner i omkostninger i hele lånets løbetid – altså en samlet tilbagebetaling på maksimalt 10.000 kroner.

Disse regler har luget ud i markedet, og mange af de helt små og ekstremt dyre lån er forsvundet. Det har skabt et mere gennemsigtigt marked, men det stiller stadig krav til låntageren om at sætte sig grundigt ind i vilkårene. Selvom renten er faldet, er det stadig en dyrere finansieringsform end eksempelvis et realkreditlån eller et lån med sikkerhed i bil eller bolig.

Låneeksempel: Omkostninger og tilbagebetaling

For at give et retvisende billede af, hvad det koster at optage et lån online i dag, har vi opstillet et konkret eksempel. Det er vigtigt at understrege, at tallene i eksemplet er repræsentative. Den endelige rente og de præcise vilkår vil altid afhænge af en individuel kreditvurdering foretaget af låneudbyderen. En person med en stærk privatøkonomi vil typisk blive tilbudt en lavere rente end en person med en mere stram økonomi.

Nedenstående tabel viser et eksempel på et lån uden sikkerhed, hvor der er lagt vægt på gennemsigtighed omkring både månedlige ydelser og de samlede omkostninger.

Bemærk: Eksemplet er fiktivt og tjener til illustration. ÅOP er nøgletallet for prissammenligning, da det inkluderer alle lånets omkostninger (både renter og gebyrer) udtrykt som en årlig procentdel.

Forstå de vigtigste begreber: ÅOP, Debitorrente og Løbetid

Når man navigerer i lånemarkedet, støder man på en række fagtermer, som er afgørende for at kunne vurdere, om et tilbud er attraktivt eller ej. Mange fokuserer udelukkende på renten, men det kan give et skævt billede af lånets reelle pris. Her gennemgår vi de centrale begreber, du skal kende.

ÅOP – Den vigtigste faktor

ÅOP står for Årlige Omkostninger i Procent. Dette er det absolut vigtigste tal, når du skal sammenligne lån. ÅOP inkluderer ikke kun renten, men også alle andre omkostninger forbundet med lånet, herunder stiftelsesomkostninger, månedlige administrationsgebyrer, faktureringsgebyrer og eventuelle andre afgifter.

Loven kræver, at alle låneudbydere skal oplyse ÅOP tydeligt. Det gør det muligt at sammenligne prisen på tværs af forskellige lånetyper og udbydere. Hvis to lån har samme løbetid og samme lånebeløb, vil lånet med den laveste ÅOP altid være det billigste. Det er dog vigtigt at huske, at ÅOP er mest retvisende, når man sammenligner lån med samme løbetid. Ved meget korte lån kan ÅOP se kunstigt høj ud, da de faste gebyrer vægter tungt i procentregnestykket over kort tid.

Debitorrente vs. Nominel rente

Renten er prisen for at låne pengene, eksklusive gebyrer. Man skelner ofte mellem nominel rente og debitorrente. Den nominelle rente er den “rå” rente, mens debitorrenten (også kaldet den effektive rente) tager højde for renters rente, hvilket opstår, fordi rentebetalinger typisk opkræves flere gange om året (ofte månedligt). Debitorrenten er derfor altid lidt højere end den nominelle rente og er det tal, der bedst beskriver den rene rentebelastning på lånet.

Løbetid og dens betydning for økonomien

Løbetiden er den periode, du har til at betale lånet tilbage. Valget af løbetid har stor indflydelse på både din månedlige ydelse og de samlede omkostninger.

• Lang løbetid: Giver en lavere månedlig ydelse, hvilket kan give mere luft i det daglige budget. Til gengæld betaler du renter i længere tid, hvilket gør det samlede tilbagebetalingsbeløb højere.
• Kort løbetid: Giver en højere månedlig ydelse, men du bliver gældfri hurtigere, og de samlede renteomkostninger bliver lavere.

Det er en balancegang at vælge den rette løbetid. Sætter man løbetiden for kort, risikerer man, at den månedlige ydelse bliver så høj, at budgettet skrider, hvis der opstår uforudsete udgifter.

Kreditvurdering: Hvem kan blive godkendt?

Selvom det er nemmere at ansøge om hurtige lån online end i banken, betyder det ikke, at alle bliver godkendt. Låneudbyderne er underlagt lovgivning om ansvarlig kreditgivning (kreditværdighedsvurdering). Det betyder, at de skal sikre sig, at låntageren har økonomi til at betale lånet tilbage uden at ende i økonomisk uføre.

Når du ansøger, indhenter udbyderen automatisk oplysninger om din indkomst og gæld via eSKAT (med dit samtykke via MitID). Baseret på disse data beregnes dit rådighedsbeløb. Hvis dit rådighedsbeløb er for lavt i forhold til den ønskede låneydelse, vil ansøgningen blive afvist. Dette er en sikkerhedsforanstaltning for både dig og udbyderen.

Typiske krav til låntager

For at komme i betragtning til et kviklån eller forbrugslån skal du som minimum opfylde følgende basiskrav:

• Alder: Du skal være myndig, altså mindst 18 år. Mange udbydere har dog hævet aldersgrænsen og kræver, at du er fyldt 21, 23 eller endda 25 år. Dette skyldes, at statistik viser, at helt unge ofte har en mere ustabil økonomi. Er du ung, kan du specifikt søge efter muligheder for lån 18 år, men udvalget vil være begrænset.
• Bopæl: Du skal have fast bopæl i Danmark og et dansk CPR-nummer.
• Indkomst: De fleste udbydere kræver en fast indkomst. Det behøver ikke nødvendigvis at være et højtlønnet job, men du skal kunne dokumentere, at der går penge ind på kontoen hver måned, hvad enten det er løn, pension eller i visse tilfælde offentlige ydelser (selvom kontanthjælp sjældent accepteres).
• Bankkonto og MitID: Du skal have en dansk bankkonto (NemKonto) til udbetalingen og et aktivt MitID til underskrift af låneaftalen.

RKI og Debitor Registret

Et af de mest absolutte krav hos stort set alle seriøse låneudbydere er, at du ikke må være registreret i RKI (Ribers Kredit Information) eller Debitor Registret. Disse registre indeholder oplysninger om dårlige betalere. Er du registreret her, er det et signal om, at du har misligholdt tidligere gældsforpligtelser.

At optage nye lån, mens man står i RKI, er generelt en meget dårlig idé, da det blot vil forværre gældsspiralen. Derfor vil en automatisk kreditvurdering næsten altid resultere i et afslag, hvis dit CPR-nummer optræder i disse registre. Selvom man kan finde annoncer for lån trods RKI, bør man være ekstremt påpasselig, da disse ofte dækker over meget dyre løsninger eller decideret svindel. Den eneste holdbare vej ud af RKI er at betale gælden ud eller lave en afdragsordning med kreditorerne.

Fordele og ulemper ved kviklån

Som med alle finansielle produkter er der både fordele og ulemper ved at vælge et kviklån. Det er vigtigt at veje disse op mod hinanden i forhold til din specifikke situation.

Fordele

Den primære fordel er hastigheden og bekvemmeligheden. Hvis vaskemaskinen går i stykker, eller bilen skal repareres akut, kan det være nødvendigt at skaffe likviditet her og nu. Da processen er digital, kan du ofte lån online og have pengene på kontoen inden for 1-2 hverdage, og hos nogle udbydere endda samme dag (hvis du ansøger inden for deres åbningstid).

En anden fordel er, at du ikke skal stille sikkerhed for lånet. I banken vil man ofte kræve sikkerhed i form af pant i bil eller bolig, hvis man skal låne større beløb. Ved kviklån vurderes du udelukkende på din betalingsevne (indkomst vs. udgifter), og du risikerer dermed ikke direkte at miste dine ejendele, hvis du misser en betaling – selvom det naturligvis har andre alvorlige konsekvenser som rykkergebyrer og RKI-registrering.

Ulemper

Den største ulempe er prisen. Selvom renteloftet har fjernet de værste eksempler, er kviklån stadig en dyr låneform sammenlignet med banklån eller realkreditlån. De høje renter og gebyrer betyder, at du betaler en betydelig præmie for den nemme tilgængelighed og den manglende sikkerhedsstillelse.

En anden ulempe er risikoen for impulsiv låntagning. Fordi det er så nemt at optage lånet via mobilen eller computeren, kan man fristes til at finansiere forbrugsgoder, man reelt ikke har råd til. Det kan være alt fra elektronik til rejser. Hvis man finansierer kortvarige fornøjelser med langvarig gæld, kan det hurtigt udhule ens fremtidige økonomi.

Alternativer til kviklån

Inden du skriver under på en låneaftale, bør du altid overveje, om der findes billigere eller bedre alternativer. Det billigste lån er det, du ikke optager. Opsparing er altid den økonomisk mest fornuftige løsning, men i akutte situationer er det ikke altid en mulighed.

Kassekredit i banken

En kassekredit i din egen bank kan ofte være et billigere alternativ til et kviklån. En kassekredit fungerer som en fleksibel kredit, der er knyttet til din lønkonto. Du betaler kun renter af det beløb, du rent faktisk bruger (trækker over). Renten på en kassekredit er typisk lavere end på forbrugslån uden sikkerhed, men det kræver, at din bankrådgiver vurderer din økonomi som sund.

Bevilling af overtræk

Ved mindre, akutte beløb kan du kontakte din bank og bede om en midlertidig bevilliget overtræk. Det er ofte billigere end at betale oprettelsesgebyrer på et nyt lån, hvis du ved, at du kan dække underskuddet, når næste løn går ind.

Udskydelse af betalinger

Hvis du mangler penge til en specifik regning, kan det nogle gange betale sig at kontakte kreditor (f.eks. forsyningsselskabet eller tandlægen) og bede om en afdragsordning eller en måneds udsættelse. Mange virksomheder er villige til at indgå en aftale, hvilket sparer dig for at skulle ud og låne penge til renter.

Læg et budget før du låner

Uanset om du overvejer små lån på et par tusinde kroner eller et større forbrugslån, er det fundamentalt at lægge et budget først. Et budget giver dig overblik over dine faste indtægter og udgifter.

Når du trækker dine faste udgifter (husleje, forsikring, transport, mad, abonnementer) fra din indtægt efter skat, har du dit rådighedsbeløb. Det er af dette beløb, du skal betale den månedlige ydelse på et eventuelt lån.

En god tommelfingerregel er aldrig at sætte sig så hårdt, at hele rådighedsbeløbet går til afdrag. Der skal være plads til uforudsete udgifter. Hvis din beregning viser, at du kun har 1.000 kr. tilbage, når alt er betalt, er det risikabelt at optage et lån, der koster 800 kr. om måneden.

Brug af låneberegnere

De fleste låneudbydere har låneberegnere på deres hjemmesider. Brug disse aktivt til at se, hvordan ændringer i lånebeløb og løbetid påvirker den månedlige ydelse. Husk dog, at beregneren kun viser et estimat. Den endelige pris ser du først i det lånetilbud, du modtager, efter kreditvurderingen er foretaget.

Udbetaling og fortrydelsesret

Når du har ansøgt og er blevet godkendt, skal du underskrive låneaftalen med MitID. I dag kan mange udbydere tilbyde straks lån, hvor overførslen sker via straksclearing. Det betyder, at pengene kan stå på din konto få minutter eller timer efter, at aftalen er underskrevet, forudsat at det sker inden for bankernes åbningstider eller via systemer, der understøtter døgnoverførsler.

14 dages fortrydelsesret

Ifølge Kreditaftaleloven har du altid 14 dages fortrydelsesret på lån optaget via fjernsalg (online). Fortrydelsesretten løber fra den dag, låneaftalen er indgået, eller fra den dag, du har modtaget vilkårene.

Hvis du fortryder lånet, skal du give udbyderen besked inden fristens udløb og tilbagebetale hele lånebeløbet samt de renter, der er påløbet fra udbetalingsdatoen til tilbagebetalingsdatoen. Du skal derimod ikke betale gebyrer eller stiftelsesomkostninger, hvis du benytter fortrydelsesretten korrekt. Det er en vigtig sikkerhedsventil, hvis du kort efter optagelsen finder en billigere løsning eller fortryder købet, lånet skulle finansiere.

Førtidig indfrielse

Mange låntagere er ikke klar over, at man til enhver tid har ret til at indfri sit lån helt eller delvist før tid. Hvis du pludselig får ekstra penge mellem hænderne – f.eks. via feriepenge, skat eller en arv – kan det næsten altid betale sig at betale lånet ud.

Ved at indfri lånet før tid sparer du de renter, du ellers skulle have betalt i resten af lånets løbetid. Nogle udbydere kan kræve et mindre gebyr for førtidig indfrielse, men det skal fremgå tydeligt af låneaftalen, og det er reguleret af lovgivningen, hvor meget de må kræve. For de fleste forbrugslån med variabel rente er det dog ofte gebyrfrit at betale ekstra af. Tjek altid dine lånevilkår for de specifikke regler hos din udbyder.

At betale ekstra af på gælden er en af de bedste investeringer, du kan foretage, da “afkastet” svarer til den rente, du sparer – og den er typisk høj på kviklån.

FAQ – ofte stillede spørgsmål

Hvis du har flere spørgsmål, anbefaler vi dig at i vores FAQ på siden. Her har vi samlet en række typiske spørgsmål, som vi forsøger at svare på.

Husk: Hos os har vi forbrugeren for øje.
Det er også derfor, at du vil opleve, at vi har færre udbydere på vores side, end rigtig mange andre hjemmesider. Det skyldes, at vi har udvalgt dem, vi ønsker at fremhæve. Således ser du som forbruger kun de bedste udbydere af kviklån.

Har du mere specifikke spørgsmål til de enkelte kviklån, anbefaler vi dig at tage direkte kontakt til den enkelte låneudbyder. Ingen kender deres produkt bedre end dem selv, og de vil gerne svare på spørgsmål og hjælpe dig med bedst mulig vejledning.

Vi håber, du fik glæde af denne guide til kviklån.