Hjælp til nytårsforsættet: Få styr på økonomien

Årsskiftet er det perfekte tidspunkt at starte på en frisk, og hele 23% af danskerne går ind i det nye år med nye mål i form af nytårsforsætter.

De mest almindelige nytårsforsætter er:

  • At tabe sig
  • At dyrke mere motion
  • At stoppe med at ryge

Men nytårsforsættet behøver ikke at have med din sundhed at gøre. Den kan også indebære noget så grundlæggende som din økonomi. En god økonomi skaber tryghed, og med tryghed kommer en øget livskvalitet med mindre stress.

Sådan får du styr på din økonomi

Hvad, du bør gøre, afhænger helt af din situation. Til at starte med bør du lægge et budget for at få et overblik. Kig på dine konti for de sidste tre måneder og skriv ned, hvor meget du har brugt og på hvad. At få en sundere økonomi kan afhænge af noget så simpelt som prioritering eller madplaner, men der kan også være større udfordringer, som at den samlede indtægt er lavere end den samlede udgift.

Budgettet viser at der er penge nok

Hvis dit budget viser, at der reelt set er penge nok, men at der er for mange impulskøb, kan du gøre flere ting. Hvis du vil fortsætte din livsstil, kan du tjene lidt ekstra til at dække underskuddet. Det kan være at gå med aviser eller at arbejde hjemmefra efter din almindelige arbejdstid. Du kan også skære det overflødige væk. Køb mindre slik, mindre sodavand, mindre fastfood eller tag mindre på café.

Sådan gør du:

  • Hæv månedens madpenge og del i bunker efter antal uger
  • Du må kun bruge de kontanter, der ligger i ugens kuvert
  • Noter eventuelt ugens indkøb eller gem boner

Budgettet viser at der ikke er penge nok

Hvis der helt overordnet set ikke er penge nok, skal der mere drastiske metoder i brug. Måske bør du kigge efter et billigere sted at bo eller et arbejde med en højere indtægt. Du kan også starte med at kigge på de faste udgifter og se, om der er nogen steder, du kan spare.

Sådan gør du:

Skriv en kommentar