Gode råd til at spare penge i hverdagen

Ser det en smule skidt ud, når du kigger på kontoen, selvom det kun er d. 20. i måneden? Så er der hjælp at hente her, hvor du får intet mindre end 5 gode råd til at spare (mange) penge i hverdagen.

Lav en madplan

Søndag eftermiddag sætter du dig ned og laver en madplan over ugen. Derefter tager du ud og handler stort ind. Undersøgelser viser, at folk, der handler ind én gang ugentligt frem for flere gange, sparer betydeligt på impulskøb som f.eks. snacks eller ting fra spotvareafdelingen. Sørg gerne for, at ugens retter gør brug af de samme ingredienser, da det er billigere at købe stort ind. Køb derfor gerne 1 kilo oksefars i stedet for 500 gram, og lav burger om mandagen og lasagne om onsdagen.

Tag et kig på dine forsikringer

Der er betydelige forskelle på priserne hos de forskellige forsikringsselskaber, og der kan derfor være mange penge at spare ved at skifte forsikringsselskab. Det er gratis og uforpligtende at få et møde og et tilbud. Spil gerne med åbne kort og fremvis eksisterende forsikringer og andre tilbud, så du ”tvinger” agenten til at kommen med det bedste tilbud til at starte med.

Opsig streamingtjenester

Streamingtjenester er billige, men hvis du betaler 59 kr. det ene sted, 79 kr. det andet sted og 99 kr. det tredje sted, har du pludselig en betydelig månedlig udgift. Opsig dem alle eller nøjes med en enkelt. Du kan altid bytte ud, når der er noget mere spændende et andet sted, da der typisk ikke er binding på disse tjenester.

Omlæg dine lån

Ligesom med forsikringsselskaber, er der kæmpe forskel på bankernes tilbud. Og igen er det gratis og uforpligtende at indhente tilbud og sammenligne. Har du lån flere forskellige steder, f.eks. både i banken og hos private låneudbydere, kan der desuden være betydelige besparelser at hente ved at sammenlægge lånene til ét lån.

Skift dit mobil-, tv- og internetabonnement

Konkurrencen på markedet for abonnementer på både mobil, tv og internet er hård. Det betyder, at selskaberne konstant bekriger hinanden og forsøger at lokke kunder til. Det betyder også, at du med sikkerhed kan spare penge på at kigge på dine abonnementer med jævne mellemrum. Er du glad for dit eget abonnement, kan du kontakte dit selskab og spørge, om de vil matche det tilbud, du har fundet et andet sted.

Du kan også få lidt luft i en stram økonomi med et kviklån.

Skriv en kommentar