Straks lån

Hvad er et strakslån, og hvordan fungerer det?

Et strakslån er en betegnelse for en lånetype, hvor hele processen fra ansøgning til udbetaling foregår digitalt og automatisk, hvilket minimerer ventetiden markant sammenlignet med traditionelle banklån. Kendetegnet ved disse lån er, at lånudbyderen benytter automatiserede systemer til at indhente oplysninger om din økonomi via Skat og e-SKAT, hvorefter en kreditvurdering foretages øjeblikkeligt. Bliver lånet godkendt, igangsættes udbetalingen ofte med det samme via straksoverførsel til din NemKonto.

Markedet for online lån har udviklet sig markant de seneste år. Hvor man tidligere skulle indsende fysiske lønsedler og vente flere dage på svar, gør moderne finansteknologi det muligt at validere ansøgere på få minutter. Dette appellerer til forbrugere, der står med et akut finansieringsbehov, eksempelvis ved en uforudset tandlægeregning eller en bilreparation, der ikke kan vente. Det er dog væsentligt at forstå, at den hurtige proces ikke fritager låntager for ansvar. Tværtimod stiller det større krav til forbrugerens egen evne til at overskue lånevilkår, renter og gebyrer, inden der skrives under med MitID.

Når du søger om hurtige lån på nettet, er det afgørende at skelne mellem markedsføring og realitet. Selvom navnet “strakslån” indikerer øjeblikkelig udbetaling, afhænger den faktiske tid, før pengene står på kontoen, af både udbyderens banksamarbejde og tidspunktet på dagen for ansøgningen. De fleste moderne udbydere benytter dog “Straksbetaling”, hvilket betyder, at pengene kan overføres på tværs af banker inden for få sekunder, døgnet rundt, alle ugens dage.

Låneeksempel: Omkostninger ved et typisk strakslån

For at give et realistisk billede af, hvad et lån kan koste, har vi opstillet nedenstående eksempel. Det er lovpligtigt for alle låneudbydere at oplyse om ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent), da dette tal inkluderer alle renter, gebyrer og administrationsomkostninger. Det er det vigtigste nøgletal, når du skal sammenligne priser på lån.

I dette eksempel tages der udgangspunkt i et lån på 15.000 kr. med en løbetid på 24 måneder. Tallene er repræsentative, men vil variere afhængigt af den individuelle kreditvurdering.

Bemærk: Ovenstående er et fiktivt eksempel. Den endelige rente og ÅOP fastsættes altid individuelt baseret på långivers vurdering af din privatøkonomi.

Krav til dig som låntager

Selvom strakslån er kendt for en smidig ansøgningsproces, betyder det ikke, at alle kan blive godkendt. Der stilles en række faste krav for at sikre, at låntageren har en reel mulighed for at betale pengene tilbage. Disse krav varierer fra udbyder til udbyder, men der er visse fællestræk, som går igen hos stort set alle danske finansieringsselskaber.

Alderskrav og bopæl

Du skal som minimum være fyldt 18 år for at kunne indgå en juridisk bindende låneaftale i Danmark. Mange udbydere af osikrede lån vælger dog at sætte aldersgrænsen højere, typisk til 21, 23 eller endda 25 år. Dette skyldes statistik, der viser, at helt unge mennesker ofte har en mere ustabil økonomi end personer, der har været på arbejdsmarkedet i nogle år. Derudover er det et fast krav, at du har fast bopæl i Danmark (dansk folkeregisteradresse) og et dansk CPR-nummer.

Indkomst og rådighedsbeløb

For at blive kreditgodkendt skal du have en form for fast indkomst. Dette behøver ikke nødvendigvis at være en høj direktørløn, men der skal være et stabilt flow af penge ind på kontoen, som kan dække den månedlige ydelse. Dette kan være lønindkomst, pension eller i visse tilfælde offentlige ydelser, selvom sidstnævnte ofte begrænser lånemulighederne. Långiver foretager en beregning af dit rådighedsbeløb for at sikre, at du ikke sætter dig for hårdt økonomisk.

RKI og Debitor Registret

Et af de mest absolutte krav er, at du ikke må være registreret som dårlig betaler i RKI (Ribers Kredit Information) eller Debitor Registret. Er du registreret her, vil din ansøgning automatisk blive afvist hos de etablerede låneudbydere. At søge om lån trods RKI er generelt meget vanskeligt og frarådes ofte, da det indikerer, at der er behov for gældsrådgivning frem for yderligere gældsætning. Registreringen er et signal til kreditorer om, at du tidligere har misligholdt gæld, hvilket gør risikoen for høj for udbyderen.

Digital identifikation

Hele infrastrukturen omkring strakslån er bygget op omkring MitID (tidligere NemID). Uden et aktivt MitID kan du ikke underskrive låneaftalen digitalt eller give samtykke til, at banken må indhente dine skatteoplysninger. Det er derfor i praksis umuligt at optage denne type lån uden digital signatur. Hvis du leder efter lån uden MitID, vil du opleve, at mulighederne er stort set ikke-eksisterende på det online lånemarked i dag, da den digitale signatur er garant for både din og bankens sikkerhed.

Sådan foregår kreditvurderingen ved strakslån

Mange tror fejlagtigt, at “lån uden sikkerhed” og “strakslån” betyder lån uden kreditvurdering. Dette er ikke korrekt. Ifølge dansk lovgivning (Kreditaftaleloven) har alle långivere pligt til at foretage en grundig kreditværdighedsvurdering af forbrugeren, inden et lån bevilges. Forskellen ligger i metoden.

Ved et traditionelt banklån sidder en bankrådgiver manuelt og gennemgår dine budgetter og lønsedler. Ved et online strakslån foregår denne proces via algoritmer. Når du logger ind med MitID, giver du samtykke til, at systemet må trække data fra e-SKAT. Systemet analyserer lynhurtigt din årsopgørelse, dine seneste lønindberetninger og eventuel eksisterende gæld. Algoritmen holder disse data op imod dine faste udgifter (som du ofte selv angiver eller som estimeres ud fra statistiske modeller) for at beregne dit rådighedsbeløb.

Hvis dit rådighedsbeløb er tilstrækkeligt til at dække den månedlige ydelse på det ansøgte lån, og du ikke har negative anmærkninger i gældsregistre, vil systemet ofte godkende lånet automatisk. Hele denne proces tager typisk under et minut. Det er denne automatisering, der gør det muligt at kalde det et strakslån.

Forskellen på strakslån og forbrugslån

Begreberne på lånemarkedet kan være flydende, og ofte dækker forskellige navne over det samme underliggende produkt. Et strakslån er teknisk set et forbrugslån uden sikkerhed. Forskellen ligger primært i markedsføringen og hastigheden.

Traditionelle forbrugslån i banken kan være øremærket til bestemte formål, som f.eks. køb af bil eller renovering, og de kan have en længere behandlingstid. Strakslån, kviklån og minilån er underkategorier af forbrugslån, hvor fællesnævneren er, at lånebeløbene ofte er mindre (f.eks. hvis du skal låne 5000 kr. eller 10.000 kr.), løbetiden er kortere, og udbetalingen sker hurtigt. Der stilles ingen spørgsmål til, hvad pengene skal bruges til, hvilket giver låntageren fuld frihed – men også fuldt ansvar.

Forstå ÅOP: Din vigtigste rettesnor

Når du sammenligner lån, kan det være fristende kun at kigge på den månedlige ydelse eller renten. Men dette kan være misvisende. Et lån kan have en lav rente, men høje opstartsgebyrer, hvilket gør det dyrt, hvis løbetiden er kort. Omvendt kan et lån have ingen gebyrer men en højere rente.

For at gøre sammenligningen gennemskuelig har lovgiverne indført begrebet ÅOP – Årlige Omkostninger i Procent. ÅOP udtrykker lånets samlede “kilopris”. Det inkluderer:

• Debitorrenten (både fast og variabel).
• Stiftelsesprovision og oprettelsesgebyrer.
• Månedlige administrationsgebyrer eller faktureringsgebyrer.
• Eventuelle obligatoriske forsikringer.

Tommelfingerreglen er simpel: Det lån, der har den laveste ÅOP, er det billigste lån, forudsat at lånebeløb og løbetid er identiske. Vær dog opmærksom på, at ÅOP er mest retvisende, når du sammenligner lån med samme løbetid. Ved meget kortfristede lån kan ÅOP se kunstigt høj ud, fordi omkostningerne omregnes til årsbasis, selvom lånet måske kun løber i 3 måneder.

Fordele ved strakslån

Der er specifikke situationer, hvor et strakslån kan være en relevant løsning, forudsat at økonomien kan bære det. De primære fordele inkluderer:

Hastighed og tilgængelighed

Den mest åbenlyse fordel er hastigheden. Hvis vaskemaskinen bryder sammen, eller bilen skal repareres for at du kan komme på arbejde, er det ikke altid muligt at vente to uger på et bankmøde. Her fungerer strakslån som en her-og-nu løsning.

Ingen krav om sikkerhed

I modsætning til et billån eller et boliglån, skal du ikke stille sikkerhed for et strakslån. Du skal ikke pantsætte dine ejendele. Dette betyder, at du ikke risikerer, at banken tvinger dig til at sælge din bil eller dit hus, hvis du misser en betaling (selvom manglende betaling naturligvis har andre alvorlige konsekvenser som RKI-registrering og inkasso).

Digital bekvemmelighed

Processen er 100% digital. Du kan ansøge fra sofaen via din mobil eller tablet, underskrive med MitID og modtage pengene kort efter. Der er ingen fysiske møder og minimalt papirarbejde.

Ulemper og risici

Med den nemme adgang til penge følger også en række risici og ulemper, som man skal være meget bevidst om.

Højere omkostninger

Prisen for at låne uden sikkerhed og med hurtig udbetaling er typisk en højere rente end i banken. Låneudbyderen løber en større risiko ved ikke at have pant i dine værdier, og denne risiko dækkes ind via højere renter og gebyrer. Derfor er strakslån sjældent konkurrencedygtige med traditionelle banklån, hvis man udelukkende kigger på prisen.

Risiko for impulskøb

Den nemme adgang til kredit kan friste til impulskøb. Når pengene kun er få klik væk, forsvinder den naturlige “tænkepause”, man ellers ville have. Det kan føre til, at man køber forbrugsgoder, man egentlig ikke har brug for, eller som man ikke har råd til på sigt.

Kortsigtede løsninger på langsigtede problemer

Hvis man optager et strakslån for at dække “huller” i den daglige økonomi eller for at betale af på anden gæld, er man ofte på vej ud i en gældsspiral. Et lån bør aldrig bruges til at betale faste udgifter eller gammel gæld, medmindre der er tale om et struktureret samlelån, hvor man aktivt nedbringer sine samlede omkostninger.

Lovgivning: 48-timers reglen og ÅOP-loftet

Det danske lånemarked er strengt reguleret for at beskytte forbrugerne. Tidligere fandtes der en regel om 48 timers betænkningstid på kviklån, men denne er i dag erstattet af andre og mere omfattende reguleringer. En af de mest markante ændringer er indførelsen af et ÅOP-loft og et omkostningsloft.

ÅOP-loftet betyder, at det er ulovligt at markedsføre eller tilbyde lån med en ÅOP over en vis grænse (pr. 2020 sat til 35%, men tjek altid gældende satser da de justeres). Derudover er der indført et omkostningsloft, som sikrer, at du aldrig kan komme til at betale mere end 100% af lånets værdi tilbage i renter og gebyrer. Låner du 1.000 kr., må de samlede omkostninger (udover selve tilbagebetalingen af de 1.000 kr.) aldrig overstige 1.000 kr., uanset hvor længe lånet løber, eller hvor mange rykkere der pålægges.

Disse regler har ryddet op i markedet og fjernet de ekstremt dyre lån, der tidligere fandtes, men det ændrer ikke på, at man som forbruger stadig skal se sig godt for.

Alternativer til strakslån

Inden du trykker “ansøg”, bør du overveje, om der findes billigere eller bedre alternativer til at finansiere dit behov.

Kassekredit i banken

En kassekredit er ofte et billigere og mere fleksibelt alternativ. Her betaler du kun rente af det beløb, du rent faktisk bruger. Har du en kredit på 20.000 kr., men kun trækker 2.000 kr., betaler du kun renter af de 2.000 kr. Det kræver dog en aftale med din bankrådgiver.

Opsparing

Det lyder banalt, men den billigste måde at købe ting på er ved at spare op. Hvis behovet ikke er akut (f.eks. en ny mobiltelefon, mens den gamle stadig virker), er det altid økonomisk fordelagtigt at vente og spare op, da du sparer alle renteudgifter.

Rentefrie lån

Nogle forhandlere af elektronik og møbler tilbyder finansiering, der reelt er rentefri, hvis man betaler tilbage inden for en given periode. Vær dog opmærksom på gebyrer. Også på lånemarkedet kan man nogle gange finde tilbud om rentefrit lån i f.eks. 30 dage til nye kunder. Her er det kritisk, at man er i stand til at indfri hele lånet efter de 30 dage, da det ellers overgår til et dyrt, rentebærende lån.

Læg et budget før du låner

Uanset hvor hurtigt og nemt et lån kan optages, er tilbagebetalingen en forpligtelse, der strækker sig over måneder eller år. Derfor er det en absolut nødvendighed at lægge et budget, før du låner. Et budget giver dig overblik over dine indtægter og udgifter og viser dit rådighedsbeløb.

Dit rådighedsbeløb er det beløb, du har tilbage, når alle faste udgifter (husleje, varme, el, forsikringer, mad, transport) er betalt. Den månedlige ydelse på et nyt lån skal kunne rummes i dette rådighedsbeløb – og der skal stadig være luft til uforudsete udgifter. Hvis dit budget viser, at du går i nul eller minus hver måned, er et lån ikke løsningen, men starten på et større problem.

Mange låneudbydere har budgetskabeloner på deres hjemmesider, og det anbefales kraftigt at benytte disse eller lave sit eget i Excel. Det giver ro i maven at vide præcis, hvor meget man har råd til at afdrage hver måned, uden at hverdagen bliver for stram.

Fortrydelsesret på lån

I Danmark har du ifølge Kreditaftaleloven altid 14 dages fortrydelsesret på lån optaget via fjernsalg (online). Det betyder, at du inden for 14 dage efter aftalens indgåelse kan fortryde lånet. Hvis du benytter fortrydelsesretten, skal du tilbagebetale det lånte beløb samt de renter, der er påløbet fra den dag, du fik pengene udbetalt, og til den dag, du betaler dem tilbage. Du skal derimod ikke betale eventuelle oprettelsesgebyrer eller andre omkostninger, hvis du fortryder rettidigt.

Dette er en vigtig sikkerhedsventil for forbrugeren. Hvis du har handlet impulsivt og dagen efter indser, at det var en fejl, kan du træde ud af aftalen igen. Det kræver dog, at du stadig har pengene eller kan fremskaffe dem til tilbagebetalingen med det samme.

Ofte stillede spørgsmål om strakslån