Det nye år nærmer sig med hastige skridt, og det er en god anledning til at få ryddet op i økonomien, så de finansielle problemer bliver i det gamle år. Start med opsparingen, så du har en buffer, hvis økonomien skulle blive for stram.
Derfor skal du have en opsparing
For nogle virker det skørt at sætte penge til side på en opsparingskonto, hvis der ikke er særlig mange penge at gøre godt med i det hele taget. Men faktisk er opsparingen allervigtigst for dig, der har en stram økonomi. Selv en lille opsparing kan redde dig, hvis bilen strejker, hvis du får mindre udbetalt i løn, eller hvis du bare trænger til ferie.
Hvilken type opsparing?
Der er mange måder at opspare penge på. Det er lidt en smagssag, hvad der vil fungere for dig, men du skal overveje, om du ønsker en langsigtet eller kortsigtet opsparing. De tre mest almindelige former for opsparing er følgende:
- Opsparing af penge op i kontanter
- Åben opsparingskonto
- Lukket opsparingskonto
Kontanter avler ikke renter overhovedet. En åben opsparingskonto svarer typisk til en helt almindelig bankkonto med en meget lav rente. Du kan sætte penge ind og trække penge ud, som det passer dig. En lukket opsparingskonto kan der ikke trækkes penge ud af, før den når en vis sum. Typisk indsættes der også et fast beløb månedligt. Renten her er væsentligt højere.
Så mange penge skal du opspare
Beløbet afhænger dels af din finansielle situation og dels af dine ønsker til selve opsparingen. Det kan være godt med et fast månedligt beløb med en aftale, om at du kan indsætte yderligere, hvis du har flere penge til rådighed sidst på måneden.
”Mange bække små”, siges der. Og det betyder i korte træk, at det er bedre at sætte 100 kr. ind på opsparingen om måneden end ikke at sætte noget ind. 100 kr. giver alligevel et beløb på 1.200 kr. årligt, og de færreste opdager en så lille månedlig udgift i det samlede budget. Står vaskemaskinen af, er 1.200 kr. en fin start, og du kan nøjes med at låne et mindre beløb til at supplere med.
