Credio.dk indeholder annoncer - Læs disclaimer

Gode råd til luft i juleøkonomien

December nærmer sig med hastige skridt, og det betyder hygge med familien, god mad og gaver. Men det betyder også en belastning for økonomien, da december uden sammenligning er den dyreste af alle årets måneder. Der skal købes julegaver, kalendergaver, julekalendere, pynt, julemad, juletræ, nyt tøj og muligvis en masse andet. Her får du fem gode råd til at bevare en sund økonomi julen igennem.

Begynd i god tid

Der er et par måneder til jul endnu, og det tillader dig at begynde i god tid. Start allerede nu med at købe ind af det, der kan købes i god tid, som eksempelvis gaver, pynt, tøj, osv. Ved at begynde i god tid, får du spredt udgifterne ud over flere måneder, så ikke de virker så altoverskyggende. Derudover har du mulighed for at lede efter de gode tilbud.

Lav et budget

Det lyder måske kedeligt, men det kan spare dig for mange penge. Lav et budget over juleudgifterne, så du ikke køber i øst og vest. Sæt også gerne et loft på julegaverne og meld loftet ud til familien, så de er klar over budgettet for årets julegaver.

Køb brugt

Der findes så mange gode ting til salg på private loppemarkeder, i salgs grupper på Facebook og andre sociale medier, Den Blå Avis, osv. Og måske også internt blandt familie og venner. Især gammel julepynt er ofte meget mere charmerende og langt billigere, end det der er til salg i butikkerne i dag. Meget sælges også ”brugt” men uden at være taget i brug, og derfor er der potentiale for at finde alt fra gaver til pynt, duge, osv.

Del udgiften

Skal juleaften holdes hos dig, så hold det som en sammenskudsul, hvor alle kommer med en ret, noget tilbehør, en flaske vin, konfekt, mandelgaven eller noget andet, der kan bidrage til julehyggen. Det er en stor udgift at være vært juleaften, og din familie vil med sikkerhed gerne bidrage.

Få lidt økonomisk hjælp

Det er ingen skam at indrømme, at julen er dyr. Måske også for dyr til familiens økonomi. Hvis det brænder på, kan du tage et kviklån eller et online forbrugslån, så der stadig kan blive råd til juleand, gaver og et juletræ. Lånet kan du betale af i små bidder over de efterfølgende måneder, hvor det er mere overkommeligt.

Skriv en kommentar