Lån til uddannelse

At tage en uddannelse er for mange mennesker den vigtigste investering, de foretager sig i løbet af livet. Uddannelse åbner døre til karrieremuligheder, personlig udvikling og ofte en højere livsindkomst. Men studietiden er også en periode, hvor økonomien ofte er stram. Indtægten er typisk begrænset til SU (Statens Uddannelsesstøtte) og eventuelt et studiejob, mens udgifterne til husleje, bøger, computer, transport og leveomkostninger fortsætter.

I Danmark er vi privilegerede med gratis uddannelse på de fleste offentlige institutioner samt muligheden for at modtage SU. Alligevel oplever mange studerende, at pengene ikke rækker hele måneden, eller at der opstår ekstraordinære udgifter, som kræver finansiering. Det kan være behovet for en ny computer, et udvekslingsophold, indskud til en lejlighed eller betaling for en privat uddannelse, som ikke er dækket af staten. I disse tilfælde kan et lån til uddannelse komme på tale.

Når man taler om at låne penge til uddannelse, er det væsentligt at skelne mellem det offentlige SU-lån og private lån optaget i banker eller hos online låneudbydere. Vilkårene, renterne og tilbagebetalingsreglerne varierer markant mellem disse typer af finansiering. Denne artikel gennemgår de forskellige muligheder, faldgruber og vigtige begreber, du skal kende, før du stifter gæld under dine studier.

Forskellen på SU-lån og private lån

Det første skridt for enhver studerende, der mangler penge i hverdagen, bør altid være at undersøge muligheden for et SU-lån. SU-lånet er et statsligt lån, der tilbydes til studerende, som er berettiget til almindelig SU. Det er generelt den billigste måde at låne penge på, da renten er politisk fastsat og typisk ligger langt under markedsrenten for private lån.

SU-lånet fungerer som et supplement til stipendium, og du bestemmer selv, hvor meget af det maksimale beløb du vil udbetale hver måned. En af de store fordele ved SU-lån er tilbagebetalingsvilkårene. Du skal først begynde at betale lånet tilbage et år efter udgangen af det år, hvor du afslutter din uddannelse. Dette giver en vis luft i økonomien i overgangen fra studerende til arbejdstager.

Private lån, herunder banklån og online forbrugslån, er anderledes skruet sammen. Her låner du penge på markedsvilkår. Det betyder, at renten fastsættes baseret på en kreditvurdering af din privatøkonomi, og at tilbagebetalingen ofte starter umiddelbart efter, at lånet er udbetalt – medmindre der er aftalt en afdragsfri periode. Private lån er relevante i situationer, hvor SU-lånet ikke dækker behovet, eller hvis man læser på en uddannelse, der ikke er SU-berettiget.

Låneeksempel: Omkostninger ved et privat studielån

For at give et realistisk billede af, hvad det koster at optage et privat lån til uddannelsesformål, har vi opstillet et eksempel herunder. Det er vigtigt at understrege, at dette blot er et eksempel, og at renter og vilkår varierer fra udbyder til udbyder samt afhænger af din individuelle kreditværdighed.

I dette scenarie forestiller vi os en studerende, der har brug for finansiering til en studietur eller dyrt udstyr, hvor SU-lånet ikke slår til, og derfor optager et lån på 40.000 kr. over en periode på 5 år.

Tabellen illustrerer vigtigheden af at kigge på ÅOP frem for kun renten. Selvom renten er 9,50 %, ender de årlige omkostninger på 12,45 % på grund af gebyrer. Det betyder, at man over 5 år betaler 12.500 kr. for at låne de 40.000 kr.

Hvad kan et lån til uddannelse bruges til?

Behovet for finansiering under uddannelse kan opstå af mange årsager. Mens SU dækker de basale leveomkostninger for mange, er der situationer, hvor udgifterne overstiger indtægterne markant. Her er nogle af de typiske formål, studerende låner penge til.

Brugerbetalte uddannelser

Selvom de fleste uddannelser i Danmark er gratis, findes der undtagelser. Visse private uddannelser, MBA-forløb eller specifikke certifikatkurser kræver brugerbetaling. Et klassisk eksempel er pilotuddannelsen, som er kendt for at være omkostningstung. Mange kommende piloter må søge om et lån til pilotuddannelse for at kunne dække de høje gebyrer til flyvetimer og teoriundervisning, da SU-lånet sjældent rækker til den fulde finansiering af disse typer studier.

Udlandsophold og udveksling

At studere et semester i udlandet er en drøm for mange, men det er også en dyr fornøjelse. Udover flybilletter og forsikringer kan der være studieafgifter (tuition fees) på udenlandske universiteter, som kan løbe op i mange tusinde kroner. Selvom man kan tage sin SU med til udlandet og søge om udlandsstipendium, er det ofte nødvendigt med ekstra kapital for at dække leveomkostninger, depositum til bolig i udlandet og sociale aktiviteter.

Studiestart og flytning

Selve starten på studiet er ofte den dyreste periode. Mange flytter hjemmefra for første gang og skal betale indskud til en lejlighed eller et kollegieværelse. Dertil kommer møbler, køkkenudstyr og måske en ny computer, der kan klare studiearbejdet. Hvis man ikke har en opsparing, kan det være nødvendigt at se på mulighederne for at låne 20.000 eller mere for at få hverdagen til at hænge sammen i de første måneder, indtil økonomien stabiliserer sig.

Vigtige begreber: Forstå prisen på dit lån

Når du sammenligner lån, uanset om det er i banken eller online, støder du på en række fagbegreber. For at træffe en økonomisk ansvarlig beslutning er det afgørende at forstå, hvad disse begreber dækker over. Ifølge dansk lovgivning skal långivere oplyse disse nøgletal, så forbrugerne har et gennemskueligt grundlag for sammenligning.

ÅOP – Den vigtigste faktor

ÅOP står for Årlige Omkostninger i Procent. Dette er det absolut vigtigste tal at kigge på, når du sammenligner lån. ÅOP inkluderer alle omkostninger ved lånet: renter, stiftelsesomkostninger, månedlige gebyrer og eventuelle andre afgifter. Det omregnes til en årlig procentsats af lånebeløbet. Et lån med en lav rente kan godt have en høj ÅOP, hvis der er mange dyre gebyrer tilknyttet. Derfor skal du altid bruge ÅOP til at sammenligne lån med samme løbetid og beløb.

Debitorrente

Debitorrenten er den effektive rente, du betaler på lånet, inklusive renters rente. Den angiver, hvor hurtigt din gæld vokser, hvis du ikke afdrager. Det er vigtigt at skelne mellem den nominelle rente (pålydende rente) og debitorrenten. Debitorrenten giver et mere præcist billede af rentebelastningen, men husk at den ikke inkluderer gebyrer – det gør kun ÅOP.

Løbetid og månedlig ydelse

Løbetiden er den periode, du har til at betale lånet tilbage. En lang løbetid giver en lavere månedlig ydelse, men det betyder også, at du betaler renter i længere tid, hvilket gør det samlede tilbagebetalingsbeløb højere. En kort løbetid giver en højere månedlig ydelse, men gør lånet billigere samlet set. Som studerende kan det være fristende at vælge en meget lang løbetid for at holde de månedlige udgifter nede, men det er vigtigt at overveje, om man ønsker at betale af på et forbrugslån mange år efter, uddannelsen er afsluttet.

Krav til låntagere under uddannelse

Selvom du har behov for penge, er det ikke sikkert, du kan blive godkendt til et lån. Både banker og online låneudbydere stiller en række krav til dig som låntager for at sikre, at du er i stand til at betale pengene tilbage. Disse krav kaldes kreditpolitikker.

Alderskrav og myndighed

Det grundlæggende krav for at kunne indgå en juridisk bindende låneaftale i Danmark er, at du er fyldt 18 år og er myndig. Nogle udbydere har dog strengere alderskrav og låner eksempelvis ikke ud til personer under 21 eller 23 år, da unge statistisk set udgør en højere risiko. Hvis du netop er fyldt 18, kan udvalget af låneudbydere derfor være begrænset, men der findes muligheder for lån 18 år, ofte dog med lavere lånebeløb.

Indkomst og rådighedsbeløb

Når du ansøger om et lån, foretager udbyderen en kreditvurdering. Her kigger de på din indkomst i forhold til dine faste udgifter. Som studerende er din indkomst (SU og evt. studiejob) ofte lav. Det kan gøre det svært at blive godkendt til store lån, da banken skal kunne se, at du har et tilstrækkeligt rådighedsbeløb til at betale den månedlige ydelse uden at din privatøkonomi kollapser. Det er derfor vigtigt at lægge et budget, før du ansøger, så du selv har overblik over, hvad du reelt har råd til at afdrage.

RKI og Debitor Registret

Hvis du er registreret som dårlig betaler i RKI (Ribers Kredit Information) eller Debitor Registret, er det stort set umuligt at låne penge hos seriøse udbydere. At være registreret betyder, at man har misligholdt tidligere gældsforpligtelser. Det er generelt en meget dårlig idé at forsøge at optage nye lån trods RKI, da det blot vil forværre en i forvejen presset økonomisk situation. Fokus bør her være på at få afviklet eksisterende gæld frem for at stifte ny.

Identifikation med MitID

I dag foregår næsten al låneoptagelse digitalt. For at underskrive låneaftalen og for at udbyderen kan indhente skatteoplysninger automatisk, skal du bruge MitID. Det sikrer en hurtig og sikker proces. Det er meget vanskeligt at finde lån uden MitID, da det digitale ID er en integreret del af sikkerhedstjekket og hvidvaskkontrollen i den finansielle sektor.

Alternativer til at låne penge

Inden man sætter sin underskrift på en låneaftale, bør man altid overveje, om der findes alternativer. Gæld sætter begrænsninger for din fremtidige økonomi, og renter er penge ud af vinduet. For studerende findes der heldigvis andre veje til finansiering end blot banklån.

Legater og fonde

Danmark har et utal af fonde og legater, der uddeler penge til studerende. Nogle legater er baseret på studieformål (f.eks. udlandsophold), andre på geografisk tilhørsforhold, familiære relationer eller sociale forhold. Modsat et lån skal legater ikke betales tilbage. Det kræver tid at skrive ansøgninger og finde de rette fonde, men “timelønnen” kan være utrolig høj, hvis man modtager en bevilling. Det er værd at bruge tid på legatsøgning, især i forbindelse med studierejser.

Studiejob

Et studiejob er ikke kun en kilde til indkomst her og nu; det er også en investering i dit CV. Erhvervserfaring er ofte lige så vigtig som karakterer, når du skal søge job efter endt uddannelse. Hvis tiden tillader det, er en forøgelse af arbejdstimerne en bedre løsning end at låne penge. Dog skal man være opmærksom på fribeløbet for SU, så man ikke tjener så meget, at man skal betale SU tilbage.

Budgetlægning og spareråd

Nogle gange handler det ikke om at få flere penge ind, men om at bruge færre. Som studerende kan man opnå store rabatter på alt fra transport til forsikringer og kulturelle oplevelser. Gennemgå dine faste udgifter: Kan du finde en billigere bolig? Kan du spare på abonnementer? At lægge et stramt budget kan ofte frigøre de penge, man ellers ville have lånt.

Låneprocessen: Sådan gør du

Hvis du har vurderet, at et lån er den rette løsning for dig, og du har undersøgt markedet, er selve ansøgningsprocessen i dag ganske strømlinet. Det meste foregår online via en låneportal eller bankens hjemmeside.

Først indtaster du det ønskede lånebeløb og løbetid. Herefter skal du afgive oplysninger om din bopæl, civilstand, indtægt og beskæftigelse. Systemet vil ofte bede om tilladelse til at hente dine skatteoplysninger via e-Skat. Dette giver långiveren et valideret billede af din økonomi. Når ansøgningen er sendt, foretages en automatisk kreditvurdering. Ved mindre lån får man ofte svar med det samme eller inden for få timer. Ved større banklån kan der gå længere tid, da en rådgiver ofte skal se på sagen manuelt.

Bliver du godkendt, får du tilsendt et lånetilbud. Det er her, du skal nærlæse betingelserne, tjekke ÅOP en ekstra gang og sikre dig, at du forstår tilbagebetalingsplanen. Først når du underskriver med MitID, er aftalen bindende. Husk, at du ifølge Kreditaftaleloven altid har 14 dages fortrydelsesret på lån optaget online.

Risici ved at stifte gæld som ung

At tage et lån er en alvorlig forpligtelse. Som ung studerende kan det være svært at forudsige, hvordan ens økonomiske situation ser ud om 3 eller 5 år. Selvom uddannelse generelt fører til job, er der ingen garanti for, at man får drømmejobbet med det samme efter dimission. At stå som nyuddannet med en stor gæld fra studietiden – udover det almindelige SU-lån – kan begrænse ens muligheder for f.eks. at købe bolig eller stifte familie.

En anden risiko er den variable rente. De fleste forbrugslån har en variabel rente, hvilket betyder, at den kan stige i lånets løbetid. Hvis renteniveauet i samfundet stiger, bliver dit lån dyrere, og din månedlige ydelse kan stige. Dette skal der være luft til i budgettet.

Det er også værd at nævne “sneboldeffekten”. Hvis man begynder at optage nye lån for at betale af på gamle lån, ender man hurtigt i en gældsspiral, der er svær at komme ud af. Lån derfor aldrig mere, end du absolut har brug for, og hav altid en plan for, hvordan pengene skal betales tilbage. Hvis du blot mangler penge til en enkeltstående regning eller en uforudset udgift, kan et mindre lån eller en kassekredit være en løsning, men det bør aldrig bruges til generelt overforbrug.

Sammenligning er nøglen til et billigere lån

Markedet for lån er stort og uoverskueligt. Der er stor forskel på, hvad det koster at låne penge hos en traditionel bank sammenlignet med en online udbyder. Bankerne har ofte lavere renter, men stiller højere krav til sikkerhed og rådighedsbeløb. Online lån er ofte nemmere at få godkendt og udbetalt hurtigere – nogle gange som straks lån – men prisen er typisk højere i form af renter og gebyrer.

Derfor er det essentielt at indhente tilbud fra flere forskellige udbydere. Brug sammenligningstjenester til at få et overblik over markedet. Ved at sætte låneudbyderne op mod hinanden kan du tydeligt se forskellen i ÅOP. Selv en lille forskel i renten kan betyde mange tusinde kroner sparet over en flerårig periode. Vær kritisk, og vælg det lån, der giver de bedste vilkår til den laveste pris, hvis du beslutter dig for at låne til din uddannelse.

FAQ