Kan det betale sig at lease? Lær hvornår leasing er bedst

Leasing af bil er det nemme valg. Du ved, hvad du skal betale hver måned, og du skal ikke forholde dig til værditab på bilen, udgifter til service, eventuelle værkstedsregninger og bøvlet med at købe og sælge.

Men kan leasing betale sig? Leasing kan betale sig for nogen, mens det for andre er en dårlig handel. Det afhænger både af, hvor meget du kører om året, hvor ofte du skifter bil, hvor god du er til at handle, og hvilke krav og ønsker du har til din bil.

Bilens mærke og model

Afhængigt af mærke og model, er der ikke altid den store forskel på at lease eller eje en bil rent økonomisk. Det skyldes, at den bil, du ejer, har et værditab, som i vid grad svarer til den leasingydelse, du betaler. Det gælder især nye og dyre biler. Til gengæld betaler du typisk ikke ekstra ved leasing, hvis bilen går i stykker.

Bilens alder

Biler, der holder deres værdi godt, som f.eks. minibiler kan ofte være mere fordelagtige at købe frem for at lease. Brugte biler – altså biler, hvor du ikke har betalt for værditabet fra ny til brugt bil – kan også i nogle tilfælde være en billigere løsning. Dog er det med en vis risiko for flere værkstedsregninger.

Dit kørselsbehov

sådan fungerer leasing af biler

Kører du meget om året; måske fordi du er pendler, eller fordi du ofte har møder i andre dele af landet eller udlandet, kan leasing som regel ikke betale sig. Det skyldes, at der er en begrænset mængde kilometer inkluderet i pakken, og at ekstra kilometer kan være dyre.

Udskiftning af bil

En typisk leasingperiode ligger på mellem 12 og 36 måneder. Du binder dig til aftalen i den periode, din kontrakt foreskriver. Du kan som regel opsige aftalen med en måneds varsel efter de første 12 måneder.

Du kan typisk forlænge, hvis du ønsker det, hvis du i første omgang havde en aftale på 12 eller 24 måneder. Men omvendt har du også friheden til efter få år at udskifte bilen med en nyere model – uden bøvlet med at købe og sælge.

Planlægger du at købe og have en bil i mange år, kan det typisk bedre betale sig at købe. Det skyldes, at bilen på et tidspunkt ikke længere har det samme værditab som de første år. Dog bør du sætte ekstra penge af til vedligeholdelse.

Hvad skal man selv betale ved leasing?

Du slipper for en masse variable udgifter og bekymringer ved at lease en bil. Der er dog visse ting, der ikke er inkluderet i aftalen. Det kan variere fra udbyder til udbyder, men typisk vil du selv skulle stå for følgende:

  • Forsikring: Hos nogle leasingselskaber skal du selv stå for at forsikre bilen, og der vil typisk kræves kaskoforsikring
  • Vejhjælp: Hos nogle leasingselskaber skal du selv afholde udgiften til vejhjælp – enten i form af et vejhjælpsabonnement eller ved behov
  • Grøn ejerafgift: Ved privatleasing skal du selv betale grøn ejerafgift to gange årligt
  • Brændstof: Ved leasing afholder du selv udgifter til brændstof
  • Nye dæk: Hos nogle leasingselskaber skal du selv betale nye dæk ved behov

Læs også: Sådan finder du det bedste billån

Vær opmærksom på forskelle fra selskab til selskab

overvej dine leasing muligheder

Der kan være meget store økonomiske forskelle fra leasingselskab til leasingselskab, når du søger privatleasing. Du skal blandt andet sikre dig, at aftalen inkluderer service- og reparation i hele leasingperioden og ikke kun i henhold til producentens reklamation og garanti.

Du skal også sikre dig, at det angivne kørselsbehov stemmer overens med det, du faktisk har behov for – og du bør desuden sikre dig, at prisen for ekstra kørte kilometer ikke er svimlende høj.

En anden ting er, at aftalen skal gøre det muligt at levere bilen tilbage med almindeligt slid, så du ikke bliver faktureret for slidtage. Og gerne før tid ved behov.

Du kan læse mere, om hvad du i øvrigt bør sikre dig i forhold til leasing, hos FDM.

FAQ

Er det godt at lease en bil?

Ønsker du tryghed og økonomisk frihed, er det godt at lease en bil. Her skal du hverken købe, sælge eller bekymre dig om uforudsete regninger.

Kan man aflevere en leaset bil tilbage før tid?

Du leaser en bil for en given periode på mellem 12 og 36 måneder. Som regel kan du opsige din aftale efter 12 måneder med en måneds varsel.

Relateret: Sådan fungerer lån til veteranbiler

Skriv en kommentar