Står du og mangler penge, opstår der sikkert et spørgsmål om, hvor meget du egentlig kan låne? Svaret er dog ikke helt lige til, men afhænger af en række faktorer, som du kan se her.
Typen af lån
Først og fremmest afhænger lånebeløbets størrelse af, hvad udbyderen tilbyder, og her er der meget store forskelle. Nogle låneudbydere tilbyder udelukkende små kviklån af maks. 5.000 kr., mens andre tilbyder større online forbrugslån af op til 500.000 kr. Der er altså meget store forskelle fra låneudbyder til låneudbyder, hvor meget du kan låne.
Låneudbyders betingelser
Ligesom der er stor forskel på, hvor store lån, der udbydes, er der også stor forskel på de betingelser, der er for at låne. Typisk vil de små og hurtige kviklån være dem med mindst krav, og jo flere penge, du vil låne, des flere krav vil der være til dokumentation af din personlige økonomi. De fleste har et krav om, at du ikke står registreret i RKI, men enkelte steder kan du faktisk låne penge trods RKI. Nogle steder skal du ikke dokumentere din økonomi, mens du andre steder skal sende både årsopgørelse og lønsedler.
Din personlige økonomi
Det, der typisk er afgørende for, hvor stort et lån du kan tage, er din personlige økonomi. Beder du om et lån i banken, vil de kigge på dit rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet er det beløb, der er tilbage, når alle faste udgifter som husleje, forbrug og forsikringer er betalt. Rådighedsbeløbet skal dække ting som mad, transport, tøj og fornøjelser. Bankerne har typisk helt klare retningslinjer for, hvor stort et rådighedsbeløb du skal have, før du overhovedet kan blive taget i betragtning til et lån. De online låneudbydere er ikke nær så firkantede, og kravene er ikke nær så høje. Dog siger det sig selv, at jo flere penge, du har til rådighed, des større lån kan du blive godkendt til.
Husstandens samlede indkomst
Nogle låneudbydere kigger på husstandens samlede indkomst frem for din personlige økonomi. Det kan være en fordel for dig, for eksempel hvis din partner har en højere indkomst end dig. Vær dog opmærksom på, at hvis begge indkomster tages i betragtning ved ansøgning om lån, vil lånet typisk blive godkendt som et fælles lån, som I begge hæfter for.
Øvrig gæld
Igen afhænger det af den enkelte låneudbyder, men ved større lån vil du typisk blive spurgt om din eksisterende gæld. Det skyldes, at gæld naturligvis påvirker dit rådighedsbeløb. Jo mere gæld, du har, des mindre ny gæld vil du kunne blive godkendt til at optage. Gæld kan for eksempel være andre kviklån, banklån, kreditter og billån.
Risikovurdering
I banken vil der blive foretaget en kreditvurdering ud fra alle detaljer af din økonomi. Sådan fungerer det typisk ikke ved online kviklån. Her bliver der foretaget en såkaldt risikovurdering, som er en knap så detaljeret statistik vurdering ud fra en række oplyste faktorer.
Faktorer, der tages i betragtning i en risikovurdering, kan være:
- Årsindkomst
- Civilstand
- Job
- Børn
- Alder
- Øvrig gæld