Uanset, om du er utilfreds med din bank, eller du forsøger at spare lidt penge, er det en god idé at få et rentetjek med henblik på omlægning af lån. Du kan vælge at omlægge lån i din eksisterende bank, eller du kan få andre banker til at komme med tilbud på omlægning af dine lån.
Du er bankens kunde
Selvom det langt fra er alle, der tænker sådan om bankerne, er de i princippet virksomheder med budgetter og mål om at generere overskud. Du er bankens kunde, og det er dermed dig, banken skal tjene sine penge på. Derfor vil en bank sjældent komme med sit bedste ”tilbud” med det samme. Indvilliger du i at betale mere i renter, tjener banken flere penge.
Se også: Oversigt over nye kviklån
At du er bankens kunde betyder også, at du er i en position, hvor du kan tillade dig at forhandle med banken. I langt de fleste tilfælde, vil du få en bedre pris, hvis bare du spørger. Og hvis ikke, hjælper det altid at fremvise bedre tilbud fra andre banker. Banken vil nemlig gerne have dig som kunde, og derfor er den typisk villig til at skære lidt i priserne for at få det til at ske.
Indhent lånetilbud hos flere banker
Netop fordi der oftest er noget at handle om, når du vil optage et lån, bør du sørge for at indhente lånetilbud hos flere forskellige banker, så du har et sammenligningsgrundlag.
Vær også opmærksom på, at du som kunde i en bank oftest også betaler for andre ydelser som f.eks. konti, betalingskort, hævninger og overførsler. Det er altså ikke kun prisen på selve lånet, du skal kigge på, når du vælger bank, men også de øvrige priser, du som kunde binder dig til at betale.
Selve lånet og renterne i forbindelse med lånet vil dog i langt de fleste tilfælde være de største udgifter, og det vil overvejende være lånets pris og vilkår, som du bør vælge bank ud fra.
Få et årligt rentetjek
Netop fordi bankerne er virksomheder, er de i konstant konkurrence med hinanden om kunderne. Det betyder, at de andre banker på markedet gerne vil overtage dig som kunde. De fleste banker – både online og fysiske – tilbyder derfor gratis rentetjek. Det betyder i korte træk, at de får adgang til din eksisterende låneaftale og vurderer, om de kan tilbyde dig en bedre rente. De opstiller også et budget for, hvor meget du eventuelt kan spare på den lange bane. De banker, der laver rentetjek, vil også komme med forslag til omlægning af lån, hvis de mener, at lånet med fordel kan bygges anderledes op. Det kan f.eks. være, at du vil blive tilbudt en fast rente frem for en variabel.
Pris på omlægning af lån
Det koster penge at omlægge lån, og typisk er prisen højere, hvis du skifter bank frem for at omlægge lån hos din eksisterende bank. Prisen på omlægning af lån vil som oftest være opgivet som et opstartsgebyr og afhænge af lånets størrelse.
Prisen er dog i og for sig underordnet, hvis du samlet set sparer penge, da prisen på omlægningen som regel vil blive indlagt i lånet. Du skal altså ikke betale noget nu og her, men blot fortsætte dine afbetalinger på dit lån – som måske endda er lavere end før.
Gode råd til omlægning af lån:
- Få rentetjek hos flere forskellige banker
- Kig på den samlede besparelse frem for prisen på omlægning
- Overvej, om du vil afbetale mindre om måneden eller afbetale lånet hurtigere
- Få et rentetjek 1 gang årligt