Erhvervslån

Skab vækst i din virksomhed med et erhvervslån

Et erhvervslån, også kaldet et virksomhedslån, er en af de mest almindelige måder for virksomheder at skaffe ekstra kapital på. Det kan være nødvendigt, når der opstår et likviditetsgab, når der skal investeres i nye maskiner, eller når virksomheden ønsker at vokse og udvide aktiviteterne.

I løbet af en virksomheds levetid vil de fleste opleve situationer, hvor egenkapitalen ikke rækker, og hvor et lån kan være med til at skabe de rammer, der gør det muligt at udvikle forretningen. Denne artikel giver et samlet overblik over, hvad et erhvervslån indebærer, hvilke typer der findes, og hvad du bør være særligt opmærksom på, før du træffer en beslutning.

Hvad er et erhvervslån?

Et erhvervslån er et lån, som virksomheder optager for at finansiere drift eller investeringer. I modsætning til et privatlån er lånet tilknyttet virksomhedens CVR-nummer, og vilkårene bliver fastsat ud fra virksomhedens økonomiske situation fremfor ejerens privatøkonomi – selvom der ofte kræves personlig kaution.

Der findes grundlæggende to former for erhvervslån. Det ene er driftsfinansiering, hvor lånet skal dække kortsigtede behov som lønninger, vareindkøb eller et midlertidigt likviditetsgab. Det andet er investeringsfinansiering, hvor lånet bruges til større projekter med længere tidshorisont, eksempelvis køb af ejendom, maskiner, IT-systemer eller udvidelse af produktionen.

Et erhvervslån kan optages i banken, gennem et finansieringsselskab eller hos nyere fintech-udbydere, og det kan være enten med eller uden sikkerhed. Forskellen ligger i, om virksomheden skal stille pant eller kaution for at få lånet.

Formål med erhvervslån

Virksomheder låner typisk til drift, investering eller overgange. Drift dækker kortsigtede behov som likviditetsgab i sæsoner, forskud til løn og varekøb samt forskydninger mellem udgifter og indbetalinger. Investering omfatter langsigtede projekter som maskiner, køretøjer, IT, bygninger eller udvidelse af kapacitet. Overgange er midlertidige situationer – brofinansiering frem til udbetaling af støtte/kapital, virksomhedskøb før endelig refinansiering, eller ordrebog der kræver forfinansiering.

Match finansiering med formål og tidshorisont. Driftsbehov løses bedst med fleksible kreditter (fx kassekredit, fakturabelåning/factoring) hvor du kun betaler for træk. Investeringer egner sig til anlægslån eller leasing, så afdrag følger aktivets levetid. Gentagne kortsigtede hul i likviditeten bør ikke finansieres med lang løbetid – det skjuler problemer og fordyrer totalprisen. Abonnements- og e-handelsvirksomheder med forudsigelige cashflows kan overveje revenue-based financing til vækst i marketing og lager, fordi tilbagebetaling følger omsætningen.

Lån giver mening, når afkastet på formålet er højere end låneomkostningen efter gebyrer, og når cashflowet kan bære afdrag ved realistiske scenarier. Brug en enkel disciplin: Estimér payback-tid, tjek at den er kortere end løbetiden; regn på ÅOP og samlet tilbagebetaling; stresstest med fx –20 % omsætning eller +2 procentpoint i rente og se, om budgettet stadig hænger sammen. Hvis projektets margin er tynd, eller indtægten er usikker, er tilskud, egenkapital eller leverandørkredit ofte bedre.

Hurtig beslutningshjælp

Hvad hvis behovet er midlertidigt? Brug kassekredit eller brofinansiering – ikke langt annuitetslån.

Hvad hvis investeringen har lang levetid? Vælg anlægslån/leasing med løbetid tæt på aktivets levetid.

Hvad hvis pengene bindes i debitorer/lager? Overvej fakturabelåning/factoring eller lagerfinansiering.

Hvad hvis vækst kræver mere marketing? Vurder revenue-based financing eller en forhøjelse af driftskredit – kun hvis CAC < LTV.

Kernen er enkel: finansier kortsigtede behov kort og fleksibelt; finansier langsigtede aktiver langt og billigt; og sigt efter, at projektets unit economics tydeligt overgår prisen på kapital.

Dokumenter du skal have klar

Når du søger om erhvervslån, forventer långiver, at du kan fremlægge en række faste dokumenter. De vigtigste er:

• Seneste årsregnskaber (ofte 1–3 år afhængigt af virksomheden)
• Opdaterede perioderegnskaber eller budgetopfølgninger
• Likviditetsbudget, der viser hvordan lånet kan betales tilbage
• Kontoudtog fra virksomhedens driftskonto
• Debitor- og kreditorlister
• Eventuelle kontrakter eller ordrebøger, som dokumenterer fremtidige indtægter
• Forretningsplan, især hvis virksomheden er ny eller skal låne til vækst

Med disse dokumenter på plads kan långiver hurtigt vurdere virksomhedens økonomi og træffe en beslutning.

Ansøgningsproces – trin for trin

1) Afklar behov og beløb. Hvad skal lånet bruges til, hvor meget skal du bruge, og hvor længe? Match beløb og løbetid med formålet.

2) Vælg finansieringstype. Drift → kassekredit/fakturabelåning. Investering → anlægslån/leasing. Midlertidigt hul → brofinansiering.

3) Saml dokumenter. Årsregnskaber, periodetal, likviditetsbudget, kontoudtog, debitor-/kreditorlister, kontrakter/ordrebog, evt. forretningsplan.

4) Klargør nøgletal. Omsætning, dækningsgrad, EBITDA, soliditet, gældsgrad, DSCR. Hav korte forklaringer på udsving.

5) Indhent flere tilbud. Tal med bank og 1–2 alternative udbydere. Bed om totalpris (ÅOP), gebyrer og krav til sikkerhed/kaution.

6) Sammenlign vilkår. Rente, ÅOP, løbetid, afdragsform, gebyrer, udbetalingshastighed, pant/kaution, covenants og rapporteringskrav.

7) Forhandl. Test bytteforhold: lavere rente mod mere sikkerhed eller kortere løbetid. Spørg til afdragsfrihed, gebyrnedslag og indfrielse uden straf.

8) Kreditgodkendelse. Långiver kan bede om supplerende materiale eller justere lånebeløb/sikkerhed. Svar hurtigt og præcist.

9) Gennemgå aftaledokumenter. Tjek pantaftaler, kaution, opsigelses-/forfaldsklausuler og eventuelle finansielle nøgletalskrav.

10) Underskrift og udbetaling. Planlæg tidspunkt for udbetaling så renter ikke løber unødigt før midlerne bruges.

11) Opfølgning. Lever den aftalte rapportering. Sammenlign faktisk cashflow med budget og justér tidligt, hvis tallene afviger.

Hurtige tjekpunkter før du siger ja:

• Er totalpris og ÅOP tydeligt opgjort i kroner?
• Passer afdragsprofilen til jeres cashflow?
• Er pant/kaution nødvendigt – og i hvilket omfang?
• Er der indfrielsesgebyr ved førtidig tilbagebetaling?
• Hvad udløser opsigelse eller forhøjelse af prisen?

Lånetyper og finansieringsformer

Virksomheder kan vælge mellem flere typer erhvervsfinansiering, afhængigt af behov og risikoprofil.

Finansieringsform	Typisk formål	Løbetid	Fleksibilitet	Omkostningsniveau
Banklån	Investering i maskiner, ejendom, virksomhedskøb	1–10 år	Lav	Lav–Middel
Kassekredit	Likviditetsgab, sæsonudsving, drift	Løbende	Høj	Middel
Leasing	Biler, IT, produktionsudstyr	1–7 år	Middel	Middel
Fakturabelåning / Factoring	Frigøre likviditet bundet i fakturaer	Kort (30–120 dage)	Høj	Middel–Høj
Revenue-based financing	Marketing, lager, vækstinitiativer	Afhænger af omsætning	Høj	Middel–Høj
Mikrolån / Fintech-kredit	Hurtig kapital til små beløb	Måneder–få år	Middel	Høj
Eksport-/importkredit	Handel med udlandet, store ordrer	Måneder–flere år	Middel	Middel
Garantiordning (EIFO m.fl.)	Supplerende sikkerhed for banklån	Følger lånet	–	Reducerer pris på lån

Banklån
Et traditionelt erhvervslån med fastsat løbetid og afdrag. Bruges ofte til større investeringer som bygninger, maskiner eller køb af virksomhed. Renter og vilkår afhænger af virksomhedens økonomi og eventuelle sikkerheder.

Kassekredit / driftskredit
En fleksibel løsning knyttet til virksomhedens konto. Den giver mulighed for at trække penge, når der er behov, og indfri igen når likviditeten forbedres. Omkostningerne beregnes ud fra det beløb, der faktisk trækkes.

Leasing
Finansiering af aktiver som biler, IT eller maskiner. Ved operationel leasing returneres aktivet efter endt periode, mens finansiel leasing minder mere om et lån, hvor aktivet til sidst kan overtages.

Fakturabelåning og factoring
Virksomheden belåner sine udestående fakturaer eller sælger dem til et finansieringsselskab. Det frigør likviditet med det samme, men koster en procentdel af fakturabeløbet.

Revenue-based financing
En nyere model, hvor tilbagebetaling sker som en procentdel af omsætningen. Det betyder højere afdrag i perioder med høj indtjening og lavere afdrag i perioder med lav indtjening.

Mikrolån og fintech-kredit
Digitale udbydere tilbyder mindre erhvervslån med hurtig udbetaling. Ofte dyrere end banklån, men mere tilgængelige for iværksættere og små virksomheder.

Eksport- og importkreditter
Særlige lån til virksomheder, der handler internationalt. Kan dække risiko i forbindelse med handel på nye markeder eller store ordrer.

Garantiordninger
Staten og fonde som EIFO kan stille garanti for en del af lånet, hvilket gør det lettere for virksomheder at få bankfinansiering.

Afdragsformer

Annuitetslån. Samme ydelse hver termin. Renten fylder mest i starten, afdraget vokser over tid. Forudsigeligt cashflow og nem planlægning. Ulempen er højere samlet rente end ved serielån ved samme løbetid.

Serielån. Fast afdrag hver termin, faldende rente efterhånden som restgælden bliver mindre. Ydelsen er højest i starten og falder løbende. Lavere totalomkostning end annuitet, men kræver plads i likviditeten i begyndelsen.

Stående lån (bullet). Kun renter i løbetiden; hele hovedstolen betales ved udløb. Giver lav belastning undervejs, men kræver sikker exit (refinansiering, salg, støtteudbetaling e.l.). Dyrt, hvis løbetiden bliver forlænget.

Afdragsfrihed. Midlertidig pause i afdrag på et ellers afviklende lån. Bruges ved sæsonudsving eller midlertidigt pres. Forlænger som udgangspunkt løbetiden og øger de samlede omkostninger.

Hvordan vælger du?

Match afdragsform til indtjeningens profil. Stabil indtjening passer ofte til annuitet. Projekter med høj indtjening tidligt kan bære serie. Midlertidige behov eller kendte pengestrømme senere (fx garanteret udbetaling) kan retfærdiggøre stående – men kun med dokumenteret plan.

Eksempel:
Lån 1.000.000 kr over 5 år, nominel rente 7 %.
– Annuitet: ens årlig ydelse ≈ 237.000 kr; højere renteandel i år 1.
– Serie: første års ydelse > annuitet; faldende over tid; lavere total rente.
– Stående: årlig rente 70.000 kr i 5 år + 1.000.000 kr ved udløb; kræver sikker finansieringskilde.

Tommelfingerregler:

• Vil du have forudsigelig ydelse → annuitet.
• Vil du minimere total rente og kan bære høj startydelse → serie.
• Har du sikker tilbagebetalingsbegivenhed → stående (ellers undgå).

Omkostninger og prisopbygning

Prisen på et erhvervslån består ikke kun af renten. Den samlede udgift afhænger af flere elementer, som tilsammen udgør ÅOP (årlige omkostninger i procent). ÅOP er det bedste mål til at sammenligne lån på tværs af udbydere.

Rente. Den nominelle rente er grundprisen for at låne penge. Den fastsættes ud fra virksomhedens risiko, sikkerhedsstillelse og markedsniveau. Mindre virksomheder eller iværksættere uden pant betaler ofte en højere rente.

Stiftelsesgebyr. Engangsbetaling ved låneoptagelse. Kan være en fast pris eller en procentdel af lånebeløbet.

Løbende gebyrer. Nogle långivere tager administrations- eller kontoførelsesgebyrer. På kreditter betaler man ofte en provision for det bevilgede beløb – også den del, der ikke er udnyttet.

Kautionsprovision. Hvis der stilles garanti (fx statsgaranti via EIFO), betales en procentdel i provision for at dække risikoen.

Indfrielsesomkostninger. Hvis lånet betales tilbage før tid, kan långiver kræve kompensation for mistet renteindtægt.

Eksempel på prisopbygning

En virksomhed optager et lån på 500.000 kr over 3 år. Nominel rente 7 %, stiftelsesgebyr 5.000 kr og administrationsgebyr 1.500 kr pr. år.
– Samlet renteudgift ≈ 55.000 kr
– Gebyrer i alt = 9.500 kr
– Samlet tilbagebetaling ≈ 564.500 kr
– Effektiv ÅOP = 8,1 %

Sådan vurderer du prisen: Kig altid på ÅOP, og lav beregning på den samlede tilbagebetaling i kroner, ikke kun renten. Vær særligt opmærksom på små gebyrer, som over flere år kan give en høj ekstraomkostning.

Krav og kreditvurdering

Når en virksomhed søger om erhvervslån, vurderer långiver risikoen nøje. Jo stærkere økonomiske nøgletal og dokumentation, desto bedre vilkår kan virksomheden forhandle sig til.

Selskabsform og driftstid. De fleste långivere kræver, at virksomheden er registreret med CVR og har været aktiv i minimum 6–12 måneder. Nystartede virksomheder kan have svært ved at få lån uden ekstra sikkerhed.

Omsætning og indtjening. Stabil omsætning og positive resultater vægter højt. Banker ser på marginer, soliditet, gældsgrad og evnen til at servicere gæld (DSCR – debt service coverage ratio).

Regnskaber og budgetter. Opdaterede årsrapporter og perioderegnskaber er ofte obligatoriske. Et realistisk likviditetsbudget viser, hvordan lånet skal tilbagebetales.

Branche og risikoprofil. Virksomheder i konjunkturfølsomme brancher eller med historisk høj konkursrate mødes med større krav. Omvendt vil stabile brancher have lettere adgang.

Skatte- og betalingshistorik. Restancer til SKAT eller registrering i RKI/Debitorregistret reducerer chancen for lån markant.

Ledelse og ejerskab. Långiver vurderer også kompetencer hos ejer og ledelse. Er der erfaring, et klart koncept og styr på driften, øger det tilliden.

Hvad betyder det i praksis? En virksomhed med 3 års stabil drift, 10 mio. kr. i årlig omsætning og overskud vil ofte kunne forhandle lavere rente og længere løbetid. En nystartet virksomhed uden dokumenteret cashflow må typisk stille ekstra sikkerhed eller acceptere højere rente.

Sikkerhed og pant

Når en virksomhed søger lån, er det sjældent nok med et godt regnskab og en solid forretningsplan. Långiveren vil næsten altid spørge: “Hvad har vi at falde tilbage på, hvis afdragene ikke betales?” Svaret er sikkerhed.

For mange virksomheder betyder det et virksomhedspant, hvor banken får ret i stort set alle aktiver – fra maskiner og lager til tilgodehavender. Det er en bred løsning, men også en, der kan begrænse friheden, fordi aktiverne i praksis er bundet til långiveren.

Nogle vælger i stedet at stille enkeltaktiver som sikkerhed. Det kan være en ejendom, en produktionslinje eller virksomhedens biler. Fordelen er, at kun det specifikke aktiv er belånt – ulempen er, at långiver ofte kræver en høj vurdering af værdien, før det accepteres.

I virksomheder med store udeståender hos kunder er pant i debitorer eller fakturabelåning almindeligt. På den måde fungerer ubetalte fakturaer som sikkerhed. Lager kan også bruges på samme måde.

Ofte vil banken dog gå skridtet videre og bede om personlig kaution. Her bliver ejerens privatøkonomi en del af garantien. Det øger sandsynligheden for at få lånet, men det binder ejerens personlige midler direkte til virksomhedens skæbne.

Som en aflastning findes statslige ordninger, hvor fx EIFO kan stille garanti for en del af lånet. Det mindsker risikoen for banken og kan åbne døren for virksomheder, der ellers ville få afslag.

Kort sagt: Sikkerhed er bankens forsikring mod tab. For virksomheden er det en balance mellem at få adgang til kapital og at undgå at binde for meget af friheden – eller ejerens privatøkonomi – i låneaftalen.

Forretningsplanen som finansieringsværktøj

En forretningsplan er ofte mere end et strategisk dokument – det er et centralt redskab, når virksomheden skal søge finansiering. Mange långivere gør det til et krav, især hvis virksomheden er ny eller søger et større beløb.

En god plan skal vise tre ting:

1. Hvad virksomheden laver – marked, produkter, kunder og konkurrenter.
2. Hvordan den tjener penge – forretningsmodel, indtægtskilder og marginer.
3. Hvordan økonomien hænger sammen – budgetter, forventet indtjening og risici.

For långiver er planen et bevis på, at ledelsen har styr på både strategi og tal. Det skaber tillid, fordi banken kan se, at der er overblik over udviklingen og en plan for, hvordan lånet skal betales tilbage.

En plan behøver ikke være lang eller teoretisk. Det vigtigste er, at den er konkret, realistisk og underbygget med dokumentation. Et kortfattet dokument med klare mål, nøgletal og handlingspunkter kan ofte gøre større indtryk end mange sider uden fokus.

Likviditetsstyring og risiko

Et erhvervslån kan lette presset i dagligdagen, men det ændrer også på virksomhedens risikoprofil. Med afdrag og renter følger faste forpligtelser, og derfor er det afgørende at styre likviditeten tæt.

Cashflow frem for resultat. Selv en virksomhed med overskud kan få problemer, hvis pengene ikke kommer ind hurtigt nok. Afdragene skal passes til indbetalingerne – ellers risikerer man at bruge lån til at betale lån.

Sæsonudsving. Mange brancher oplever perioder med lavere indtægter. Sørg for, at budgettet viser realistiske udsving, og at der er luft til at dække ydelsen også i stille perioder.

Renteudvikling. Variabel rente kan virke billig, men giver usikkerhed, hvis markedsrenterne stiger. Test altid, hvordan økonomien ser ud, hvis renten bliver et par procentpoint højere.

Stress-test af budgettet. Regn på, hvordan økonomien ser ud, hvis omsætningen falder med fx 10–20 %, eller hvis en stor kunde betaler for sent. Hvis budgettet ikke hænger sammen under disse forhold, bør lånetilpasningen justeres.

Plan B. Overvej på forhånd, hvordan virksomheden vil håndtere et scenarie, hvor indtægterne svigter: skal der skæres i omkostninger, kan løbetiden forlænges, eller kan der skaffes ekstra kapital andetsteds?

Skat og bogføring

Når en virksomhed optager erhvervslån, følger der altid skattemæssige og regnskabsmæssige forhold med, som det er vigtigt at have styr på.

Renteudgifter. Renter på erhvervslån kan fratrækkes som en driftsomkostning i skattemæssig sammenhæng. Det betyder, at den reelle udgift bliver lavere, fordi virksomheden sparer i skat.

Gebyrer. Stiftelsesgebyrer og andre låneomkostninger skal periodiseres i regnskabet, så de fordeles over lånets løbetid. Dermed matcher udgiften den periode, hvor lånet bruges.

Afskrivninger. Hvis lånet finansierer aktiver som maskiner, biler eller bygninger, skal aktivet aktiveres i balancen og afskrives over tid. Afskrivningerne er fradragsberettigede og kan reducere den skattepligtige indkomst.

Moms. Renter er fritaget for moms, men gebyrer kan i visse tilfælde være momspligtige. Det afhænger af gebyrets art og långiverens praksis.

Bogføring. Selve lånet bogføres som en gældsforpligtelse i balancen, og hver afdragspost deles i renteudgift og afdrag på hovedstolen. På den måde kan man hele tiden følge, hvor meget gæld der resterer.

Juridiske forhold

Når du underskriver en låneaftale, binder du ikke bare virksomheden til renter og afdrag – du accepterer også en række juridiske vilkår, som kan få store konsekvenser. Her er nogle af de punkter, du bør have særligt fokus på.

• Opsigelsesvilkår: Mange aftaler giver banken ret til at kræve hele lånet tilbagebetalt, hvis bestemte betingelser ikke er opfyldt. Det kan være alt fra fald i egenkapital til forsinket regnskabsaflæggelse.
• Covenants: Små klausuler, der kan virke tekniske, men som i praksis stiller krav til soliditet, gearing eller indtjening. Hvis de brydes, kan lånet opsiges.
• Pantaftaler: Pant i ejendom, maskiner eller virksomhedspant betyder, at långiver kan sælge aktiverne ved misligholdelse. Vær bevidst om, hvor meget af virksomheden du binder.
• Personlig kaution: Når ejeren hæfter privat, er hus og opsparing potentielt på spil. Det er ofte en betingelse for mindre virksomheder – men risikabelt.
• Cessionsaftaler: Her får banken rettigheder til virksomhedens tilgodehavender (debitorer). Det kan påvirke din fleksibilitet i samarbejdet med kunder.

Et godt råd er at gennemgå alle lånedokumenter med revisor eller advokat, før du skriver under. Små formuleringer kan være afgørende for, hvordan banken kan reagere, hvis økonomien udvikler sig anderledes end planlagt.

Offentlige støtte- og tilskudsordninger

Inden du tager et erhvervslån, er det værd at tjekke, om der findes hjælp gennem staten eller andre ordninger. Nogle af de mest relevante er:

EIFO-garanti
Staten kan dække en del af bankens risiko. Det betyder, at du kan få lån, selvom virksomheden ikke har fuld sikkerhed selv.

Etablerings- og iværksætterkonto
Privat opsparing med skattefordel, som senere kan bruges som kapital i virksomheden. Ofte en god løsning for iværksættere, der vil starte på et stærkere grundlag.

Investorfradrag
Hvis private investorer skyder penge i din virksomhed, kan de få skattefradrag. Det gør det nemmere at rejse kapital uden at tage lån.

Tilskud og puljer
Der findes løbende programmer til innovation, digitalisering, grøn omstilling eller eksport. Et tilskud kan reducere behovet for lån eller bruges sammen med finansiering fra banken.

Pointen er enkel: Før du forpligter dig til renter og afdrag, kan det betale sig at undersøge, om der er offentlige ordninger, der kan mindske lånebehovet.

Alternativer til erhvervslån

Et lån er ikke altid den eneste eller bedste løsning. Mange virksomheder kan dække finansieringsbehovet på andre måder, alt efter hvad pengene skal bruges til og hvilken risiko man vil tage.

Leasing
Godt til maskiner, køretøjer og IT. I stedet for at købe aktivet, betaler virksomheden en månedlig ydelse. Belastningen på likviditeten bliver lavere, og aktivet kan udskiftes efter perioden.

Leverandørkredit
Nogle leverandører tilbyder udskudt betaling. Det fungerer som en kort kredit uden at involvere banken. Ulempen er ofte højere priser på varerne.

Equity / venturekapital
Ved større vækstplaner kan egenkapitaltilførsel fra investorer være bedre end lån. Til gengæld afgiver man ejerskab og indflydelse.

Crowdfunding
Finansiering gennem mange små bidrag, enten som lån eller investering. Giver adgang til kapital og kan samtidig skabe opmærksomhed om virksomheden.

Kreditforsikring / factoring
I stedet for lån kan man frigøre kapital ved at sælge eller belåne sine fakturaer. Likviditet hurtigt, men til en højere pris.

Bootstrap
Finansiering gennem egne midler eller overskud. Den mest sikre vej uden gæld, men kan begrænse væksten, hvis kapitalbehovet er stort.

Sammenligning af alternativer

Alternativ	Formål	Fordel	Ulempe
Leasing	Maskiner, biler, IT	Lavere startomkostning, nem udskiftning	Ingen ejerskab, samlet dyrere
Leverandørkredit	Varekøb og drift	Hurtig og enkel adgang	Ofte højere varepriser
Equity / venture	Vækst og ekspansion	Ingen gæld, investorer bidrager med viden	Mister ejerskab og kontrol
Crowdfunding	Opstart og projekter	Kapital + markedsføringseffekt	Usikkerhed om resultat, gebyrer
Kreditforsikring/factoring	Likviditet bundet i fakturaer	Hurtig frigørelse af kapital	Højere pris, tab af margin
Bootstrap	Drift og mindre investeringer	Ingen gæld, fuld kontrol	Begrænset kapital, langsommere vækst

Eksempelberegninger

Anlægslån (annuitet vs. serie)

Forudsætninger: 1.000.000 kr, 5 år, nominel rente 7 %, månedlige ydelser.

Model	Månedlig ydelse første termin	Månedlig ydelse sidste termin	Samlet betalt rente	Samlet betaling
Annuitetslån	19.801 kr	19.801 kr	188.072 kr	1.188.072 kr
Serielån	22.500 kr	16.764 kr	177.917 kr	1.177.917 kr

Hvad viser tabellen? Annuitet giver fast ydelse (nem planlægning). Serie er billigere i alt, men kræver højere ydelse i starten.

Kassekredit (træk og provision)

Forudsætninger: Kreditramme 500.000 kr, gennemsnitligt træk 200.000 kr i 6 måneder; rente 9 % p.a.; provision 1 % p.a. af uudnyttet ramme.

Element	Beregning	Omkostning
Rente på træk	200.000 × 9 % × 0,5 år	9.000 kr
Provision på uudnyttet ramme	(500.000 − 200.000) × 1 % × 0,5 år	1.500 kr
I alt	–	10.500 kr

Note: Kassekredit koster både på faktisk træk (rente) og på uudnyttet ramme (provision).

Factoring / fakturabelåning

Forudsætninger: Fakturaer 300.000 kr; udbetalingsgrad 85 %; fakturagebyr 2 % + 1 % pr. 30 dage; gennemsnitlig kredittid 45 dage.

Element	Beregning	Beløb
Udbetaling ved start (85 %)	300.000 × 85 %	255.000 kr
Samlet gebyr	300.000 × (2 % + 1,5 %)	10.500 kr
Slutafregning	300.000 − 10.500 − 255.000	34.500 kr
Effektiv omkostning (45 dage)	10.500 / 255.000	4,12 % (~33 % p.a. simpelt)

Hvad betyder det? Factoring frigør likviditet hurtigt, men den effektive pris kan være høj ved længere kredittider.

Erhvervslån uden sikkerhed

Der findes en håndfuld online udbydere af erhvervslån. De mest benyttede er Capital Box, Lånio og Qred Erhvervslån. Fælles for dem er, at de tilbyder erhvervslån uden sikkerhed. Du behøver dermed ikke at gamble med hus og bil eller andet, du ejer af værdi, som banken typisk vil kræve.

Erhvervslån rente

Som du kan se ovenfor, er der forskel på de rentesatser, der tilbydes hos de forskellige udbydere af erhvervslån. Mange tænker, at det handler om at finde dét lån med den laveste rentesats, men der er andre ting, der spiller ind, når du skal vælge det lån, der passer bedst til din virksomhed.

Dels skal du tage højde for øvrige udgifter som f.eks. forskellige gebyrer. Du kan ende med et dyrere lån samlet set ved at vælge et lån med en lav rentesats, hvis det betyder et højt opstartsgebyr. For at sammenligne alle lånets udgifter, skal du sammenligne ÅOP (årlige omkostninger i procent). Her er medtaget alle udgifter til lånet, som er omregnet til en årlig procentsats.

Udover at kigge på lånets udgifter, skal du vælge et lån, der passer i størrelse og løbetid. Har du kun brug for 5.000 kr., er der ingen grund til at låne hos Qred Erhvervslån, hvis mindste lån er på 10.000 kr., og hvis du har brug for et lån, du gerne vil betale tilbage hurtigt, nytter det ikke at søge lån hos Lånio, hvor løbetiden minimum er 1 år.

Erhvervslån trods RKI

Som privatperson kan det være svært at blive godkendt til et lån, hvis du er registreret i RKI. Og det er lidt det samme som virksomhed. Har din virksomhed betalingsanmærkninger, vil de fleste låneudbydere afvise at låne dig penge. Du kan dog indimellem være heldig at blive godkendt til et lån af en mindre størrelse trods RKI – men det er på ingen måde noget vi anbefaler, da det aldrig er en god ide at opgave flere lån når man er havnet i RKI – det er bedre først at blive gælds-fri for.

Hvis du som privatperson leder efter nogle nye kviklån kan du se oversigten her som vi opdatere løbende.