Lån til unge

At navigere i lånemarkedet som ung kan være en udfordring, da mange finansielle produkter er underlagt strenge alderskrav og kreditvurderinger. Når man søger om lån til unge, støder man ofte på begrænsninger, fordi banker og låneudbydere generelt betragter unge låntagere som en højere risiko end etablerede voksne med fast ejendom og langvarig indkomsthistorik. Det er dog ikke umuligt at låne penge som ung, men det kræver en grundig forståelse af markedet, reglerne og de omkostninger, der følger med.

Markedet for lån til personer mellem 18 og 25 år adskiller sig markant fra lån til ældre aldersgrupper. Mens en person på 35 år typisk har adgang til et bredt spektrum af låneudbydere, vil en 19-årig ofte opleve, at døren er lukket hos mange traditionelle banker og online finansieringsselskaber. Dette skyldes primært, at unge ofte har en mere ustabil økonomi, typisk baseret på SU, studiejob eller midlertidige ansættelser, hvilket gør det sværere for kreditor at vurdere tilbagebetalingsevnen.

Det er afgørende at forstå, at prisen på et lån – udtrykt gennem renter og gebyrer – ofte hænger direkte sammen med den risiko, udbyderen løber. Da unge statistisk set udgør en større risiko for misligholdelse af gæld, vil lån til denne målgruppe ofte have en højere rente end lån til mere etablerede kunder. Derfor er det vigtigere end nogensinde at sammenligne mulighederne grundigt og forstå begreber som ÅOP, før man underskriver en låneaftale.

Låneeksempel: Omkostninger ved et typisk lån

For at give et realistisk billede af, hvad det koster at låne penge, har vi opstillet et eksempel herunder. Det er lovpligtigt for alle låneudbydere at oplyse om de samlede omkostninger ved et lån, og som forbruger bør man altid nærlæse disse tal. I nedenstående tabel tages der udgangspunkt i et mindre forbrugslån, som kunne være relevant for en ung person, der skal bruge finansiering til eksempelvis indskud, computer eller møbler.

Bemærk, at tallene er vejledende og afhænger af den individuelle kreditvurdering. En person med en høj disponibel indkomst vil ofte få tilbudt en lavere rente end en person med et stramt budget.

I eksemplet ovenfor ser vi, at selvom den månedlige ydelse på 675 kr. kan virke overkommelig, løber de samlede omkostninger op i 4.300 kr. over tre år. Det er her, ÅOP bliver det vigtigste nøgletal. ÅOP inkluderer både renter, oprettelsesgebyrer og eventuelle administrationsgebyrer, og det er det eneste tal, der kan bruges til direkte at sammenligne prisen på to forskellige lån.

Aldersgrænser og juridiske krav

I Danmark skal man være myndig for at kunne indgå en juridisk bindende gældsaftale. Det betyder, at man minimum skal være fyldt 18 år. Ingen seriøse låneudbydere i Danmark tilbyder lån til personer under 18 år, da mindreårige ikke kan hæfte for gæld på samme måde som voksne.

Udfordringen ved at være 18-20 år

Selvom loven tillader lån som 18-årig, har mange private låneudbydere valgt at sætte deres egen interne aldersgrænse højere. Det er ikke usædvanligt at se krav om, at ansøgeren skal være fyldt 21, 23 eller endda 25 år. Dette er udelukkende en risikovurdering fra bankens side.

Statistikker viser, at helt unge låntagere oftere har en ustabil økonomi. Mange er under uddannelse, har skiftende indtægter eller har endnu ikke lært at lægge et holdbart budget. Derfor vil udvalget af låneudbydere være markant mindre for en 19-årig sammenlignet med en 25-årig. De udbydere, der accepterer 18-årige, kompenserer ofte for den øgede risiko ved at opkræve en højere rente eller stille strengere krav til rådighedsbeløbet.

Krav til indkomst og dokumentation

Uanset alder vil enhver låneansøgning blive mødt med krav om dokumentation. I dag foregår stort set alt digitalt, og du vil blive bedt om at underskrive med MitID samt give adgang til skatteoplysninger via eSKAT. Dette giver långiveren mulighed for automatisk at hente din årsopgørelse og dine seneste lønsedler.

For unge er indkomstkravet ofte den største barriere. Hvis din primære indtægt er SU, kan det være svært at blive godkendt til større lån. Nogle udbydere accepterer SU som indkomst, men de fleste kræver, at der er en supplerende lønindtægt fra et fritids- eller deltidsjob. Dette sikrer, at der er luft i økonomien til at betale de månedlige afdrag, også hvis der skulle opstå uforudsete udgifter.

Alternativer til private lån: SU-lån

Før man overvejer at optage et privat forbrugslån eller banklån, bør unge under uddannelse altid undersøge muligheden for et SU-lån. SU-lånet er et statsligt tilbud, der administreres af Udbetaling Danmark, og det adskiller sig markant fra det private lånemarked på flere punkter.

For det første er renten på et SU-lån typisk langt lavere end, hvad nogen privat bank kan tilbyde. Mens man læser, er renten fastsat meget lavt (ofte 4%), og efter endt uddannelse tilskrives der renter efter diskontoen plus et tillæg. For det andet skal man ikke begynde at betale lånet tilbage, før man er færdig med sin uddannelse. Dette giver en økonomisk ro, som er svær at finde andre steder.

SU-lån er dog kun tilgængelige for studerende, der er godkendt til Statens Uddannelsesstøtte. Pengene udbetales månedligt sammen med den almindelige SU, hvilket gør det velegnet til at dække løbende leveomkostninger, men mindre egnet til store engangsinvesteringer som køb af bil eller indskud, medmindre man har sparet op af lånet over tid eller søger om slutlån.

Kreditvurdering: Sådan vurderes unge

Når en låneansøgning sendes afsted, foretager udbyderen en kreditvurdering. Dette er en helhedsvurdering af ansøgerens økonomiske sundhed. For unge mennesker fokuserer denne vurdering især på tre parametre: Rådighedsbeløb, gældsfaktor og betalingshistorik.

Rådighedsbeløb

Rådighedsbeløbet er det beløb, du har tilbage, når alle faste udgifter er betalt. Faste udgifter inkluderer husleje, el, vand, varme, forsikringer, abonnementer og transport. Låneudbyderen vil se på, om dit rådighedsbeløb er stort nok til både at dække leveomkostninger (mad, tøj, fornøjelser) og den nye månedlige ydelse på lånet.

Mange unge begår den fejl at overvurdere deres eget rådighedsbeløb ved at glemme “usynlige” udgifter eller ved at være for optimistiske omkring deres forbrug. En tommelfingerregel er, at man skal have et vist beløb til rådighed pr. måned (eksempelvis 5.000-6.000 kr. for en enlig), før bankerne vurderer økonomien som holdbar.

Gældsfaktor og eksisterende gæld

Har du allerede gæld? Det kan være en overtræk på kontoen, en afbetalingsordning på en telefon eller et tidligere lån. Eksisterende gæld trækker ned i kreditvurderingen, da det øger dine månedlige forpligtelser. For unge, der måske låner til uddannelse eller studiebøger, er det vigtigt at holde gælden på et niveau, der står i rimeligt forhold til den forventede fremtidige indkomst.

Betalingshistorik og RKI

Din historik som betaler er afgørende. Hvis du tidligere har misligholdt betalingsaftaler, kan det være registreret. I Danmark findes der registre over dårlige betalere, hvoraf RKI (Ribers Kredit Information) og Debitor Registret er de mest kendte. Er man registreret her, er det stort set umuligt at låne penge hos almindelige banker og godkendte låneudbydere.

At søge om lån trods RKI er sjældent en farbar vej og frarådes på det kraftigste, da det ofte indikerer, at økonomien i forvejen er brudt sammen. For unge mennesker kan en RKI-registrering være en alvorlig bremseklods, der ikke kun forhindrer lån, men også kan gøre det svært at tegne abonnementer eller få en lejebolig. Vejen ud er at få betalt den gæld, der har ført til registreringen, hvorefter man bliver slettet fra registret.

Lånetyper relevante for unge

Der findes forskellige typer af lån, som kan være relevante afhængigt af formålet med finansieringen. Det er vigtigt at vælge den rette lånetype, da vilkårene varierer betydeligt.

Lån til indskud og bolig

En af de hyppigste årsager til, at unge søger lån, er behovet for at flytte hjemmefra. Indskud til en lejebolig kan hurtigt løbe op i 30.000-50.000 kr., hvilket de færreste har stående på opsparingen. Her kan man i visse tilfælde søge om et kommunalt indskudslån. Dette er en attraktiv ordning, hvor kommunen låner dig pengene til indskuddet i almennyttige boliger. Dette lån skal betales tilbage over en årrække, men renterne er typisk lavere end på det private marked.

Er der tale om en privat lejebolig, kan et kommunalt lån sjældent bruges. Her må man i stedet kigge mod banklån eller lån til indskud hos online udbydere. Her er det igen vigtigt at have en solid plan for tilbagebetalingen, da huslejen i forvejen vil udgøre en stor post i budgettet.

Billån og transport

Behovet for bil opstår ofte i forbindelse med job eller uddannelse, der ligger langt fra bopælen. Et billån adskiller sig fra et forbrugslån ved, at der ofte tages pant i bilen. Det betyder, at långiver har sikkerhed i køretøjet, hvilket kan resultere i en lavere rente. For unge førstegangskøbere kan forsikringen dog være en stor ekstraudgift, som skal medregnes i de samlede omkostninger ved at have bil.

Kassekredit

En kassekredit i banken er en fleksibel løsning, hvor man har mulighed for at trække over på sin konto op til et aftalt maksimum. Man betaler kun renter af det beløb, man rent faktisk bruger. For studerende og unge med svingende indkomst kan dette være en god sikkerhedsbuffer. Det kræver dog disciplin ikke at se kassekreditten som “ekstra penge”, der skal bruges hver måned, da renten på et konstant overtræk kan være høj.

ÅOP – Din vigtigste rettesnor

Når man sammenligner lån, kan det være fristende kun at kigge på renten. Men renten fortæller ikke hele sandheden. Mange lån, især mindre lån og lån til unge, kan have lave renter men høje oprettelsesgebyrer eller månedlige administrationsgebyrer. Det er her, ÅOP kommer ind i billedet.

ÅOP står for Årlige Omkostninger i Procent. Tallet samler alle udgifter ved lånet – renter, stiftelsesomkostninger, gebyrer osv. – og udtrykker dem som en årlig procentdel af lånebeløbet. Ifølge dansk lovgivning skal ÅOP oplyses tydeligt i al markedsføring af lån.

For unge, der måske har brug for at låne et mindre beløb, f.eks. lån 10.000 kr., kan gebyrerne udgøre en uforholdsmæssig stor del af omkostningerne. Hvis et lån på 10.000 kr. har et oprettelsesgebyr på 1.000 kr., starter man reelt med en omkostning på 10% af hovedstolen, før renterne overhovedet er begyndt at løbe. Derfor skal man altid vælge lånet med den laveste ÅOP, forudsat at løbetid og lånebeløb er identiske.

Lovgivning og forbrugerbeskyttelse

I de senere år er der indført strammere regler på det danske lånemarked for at beskytte forbrugerne mod uoverskuelig gæld. Dette er især relevant for unge, der tidligere var en primær målgruppe for de såkaldte “kviklån” med ekstremt høje renter.

ÅOP-loftet

Der er indført et loft over, hvor høj ÅOP må være på forbrugslån. Dette loft sikrer, at man ikke ender med at betale flere hundrede procent i årlige omkostninger, som det tidligere kunne ses. Derudover er der indført et omkostningsloft, som betyder, at man aldrig kan komme til at betale mere end det dobbelte af lånebeløbet tilbage i renter og gebyrer. Selvom disse regler beskytter mod de værste fælder, er det stadig muligt at optage dyre lån, så sund fornuft er stadig nødvendig.

Markedsføringsforbud

Det er blevet forbudt at markedsføre kviklån i forbindelse med spil og gambling. Dette er gjort for at beskytte impulsive unge mod at låne penge til spil i kampens hede. Desuden skal markedsføring af lån altid indeholde et repræsentativt eksempel (som vist i starten af denne artikel), så forbrugeren tydeligt kan se konsekvenserne af lånet.

Fortrydelsesret

Ifølge Kreditaftaleloven har man som forbruger altid 14 dages fortrydelsesret på en kreditaftale. Det betyder, at hvis man har underskrevet en låneaftale, men fortryder dagen efter, kan man træde tilbage fra aftalen. Man skal dog betale det lånte beløb tilbage samt de renter, der er påløbet i de dage, man har haft pengene. Dette er en vigtig sikkerhedsventil, hvis man har handlet for hurtigt.

Gode råd før du låner

At tage et lån er en beslutning, der påvirker din økonomi i flere år frem. Som ung er det nemt at fokusere på det umiddelbare behov for kontanter, men man bør altid overveje de langsigtede konsekvenser. Her er en række overvejelser, man bør gøre sig:

• Læg et budget: Skriv alle dine indtægter og udgifter ned. Vær realistisk. Har du råd til at miste 500 eller 1.000 kr. af dit rådighedsbeløb hver måned i de næste 3 år?
• Spar op i stedet: Hvis det, du vil købe, ikke er strengt nødvendigt (f.eks. en nyere telefon eller en ferie), er det altid billigere at spare op. Når du sparer op, får du renter (eller undgår at betale dem), mens du ved lån betaler for at få pengene nu.
• Lån ikke til forbrug: Det frarådes generelt at låne penge til byture, tøj eller elektronik, der hurtigt mister værdi. Lån bør reserveres til investeringer (bolig, uddannelse) eller absolut nødvendige anskaffelser.
• Tjek løbetiden: En lang løbetid giver en lavere månedlig ydelse, men gør lånet dyrere i sidste ende, fordi du betaler renter i længere tid. Vælg den kortest mulige løbetid, din økonomi kan bære.
• Læs det med småt: Vær opmærksom på gebyrer ved for sen betaling. Unge glemmer oftere regninger, og rykkergebyrer kan hurtigt vælte læsset. Tilmeld altid dine betalinger til Betalingsservice.

Den digitale låneproces

I dag foregår stort set al lånoptagelse online. Processen er strømlinet og hurtig, hvilket både er en fordel og en ulempe. Fordelen er, at man hurtigt kan få afklaring på, om man kan låne. Ulempen er, at betænkningstiden er kort.

Når du ansøger online, skal du typisk igennem følgende trin:

1. Vælg beløb og løbetid: Brug låneberegneren på udbyderens hjemmeside.
2. Indtast personlige oplysninger: Navn, adresse, e-mail, telefonnummer og beskæftigelse.
3. Samtykke til skat: Du giver via MitID samtykke til, at banken må hente dine skatteoplysninger (eSKAT).
4. Kreditvurdering: Systemet foretager en automatisk vurdering baseret på dine data. Dette sker ofte på få sekunder.
5. Tilbud og underskrift: Hvis du godkendes, får du tilsendt en låneaftale, som underskrives digitalt med MitID.
6. Udbetaling: Pengene overføres til din NemKonto. Nogle steder sker dette straks, andre steder tager det 1-2 hverdage.

Selvom det er nemt at klikke sig igennem, er underskriften med MitID juridisk bindende. Det svarer præcis til at sidde i banken og skrive under med en kuglepen.

Opsummering af risici

Det største problem for unge låntagere er risikoen for at ende i en gældsspiral. Hvis man optager et lån for at betale af på et andet, eller hvis man konsekvent bruger mere, end man tjener, vil gælden vokse eksponentielt på grund af renters rente. Det kan føre til RKI-registrering, hvilket lukker stort set alle døre i det finansielle system i op til 5 år.

Derfor er det afgørende kun at låne, hvis man har en fast, stabil indtægt og et overblik over sin økonomi. Lån kan være et nyttigt værktøj til at opnå vigtige mål som bolig eller kørekort, men det skal håndteres med respekt og ansvarlighed.

FAQ