Dette indhold indeholder affiliate- eller annoncelinks. Hvis du klikker og gennemfører et køb, modtager vi en kommission. Din pris påvirkes ikke. Vi viser ikke alle udbydere på markedet.
Nøglepunkter:
- Lån op til 60% som realkreditlån
- Mulighed for finansiering via Vækstfonden
- Gode råd til alternativ finansiering
At optage et lån til landbrug er en betydelig finansiel beslutning, der adskiller sig markant fra almindelige privatlån. Uanset om du er en etableret landmand, der skal investere i nye maskiner, en ung landmand, der ønsker at købe din første gård, eller en privatperson, der drømmer om et nedlagt landbrug eller en lystejendom, kræver processen grundig forberedelse og indsigt i de finansielle markeder.
Landbrugssektoren er kapitaltung. Det betyder, at der ofte er behov for store summer til finansiering af jord, bygninger, besætning, maskiner og den daglige drift. Lånevilkårene afhænger af en lang række faktorer, herunder bedriftens økonomiske sundhed, din egenkapital, og ikke mindst de sikkerheder, du kan stille over for banken eller realkreditinstituttet.
I denne artikel gennemgår vi de væsentligste aspekter ved landbrugsfinansiering. Vi ser på forskellen mellem realkreditlån og banklån, betydningen af ÅOP, og hvordan du forbereder dig bedst muligt til mødet med långiverne.
Forskellige typer af lån til landbrug
Når man taler om finansiering af landbrug, er det vigtigt at skelne mellem de forskellige låntyper, da de tjener forskellige formål. En typisk finansieringsstruktur for en landbrugsejendom vil ofte være en kombination af flere låneprodukter.
Realkreditlån til fast ejendom
Realkreditlån er den billigste form for finansiering, når det gælder køb af jord og bygninger. I Danmark kan man typisk belåne op til 60-70% af ejendommens værdi gennem realkreditlån, afhængigt af ejendomstypen (produktionslandbrug eller lystejendom). Renten på disse lån er ofte lav, da der tages pant i den faste ejendom. Valget står her typisk mellem fastforrentede lån, der giver budgetsikkerhed, og lån med variabel rente, der ofte er billigere her og nu, men indebærer en risiko for rentestigninger.
Banklån og driftskreditter
Den del af finansieringen, som ikke kan dækkes af realkreditlån, dækkes ofte af et banklån. Dette fungerer i praksis ofte som et erhvervslån, da landbrug i dag drives som professionelle virksomheder. Banklånet har typisk en højere rente end realkreditlånet, da banken løber en større risiko.
Derudover er en driftskredit (kassekredit) ofte nødvendig for at håndtere de store udsving i likviditeten, som kendetegner landbruget. Indtægterne kommer ofte i klumper (f.eks. efter høst eller ved salg af besætning), mens udgifterne til foder, såsæd og lønninger falder løbende året rundt.
Leasing af maskiner
Mange landmænd vælger at lease traktorer, mejetærskere og andet tungt materiel frem for at eje det. Leasing belaster ikke likviditeten på samme måde som et kontantkøb, og det frigør kapital, der kan bruges andre steder i bedriften. Ved leasing kender man den månedlige udgift, hvilket gør budgetlægningen nemmere.
Låneeksempel: Finansiering af landbrugsmaskine
For at give et overblik over, hvordan et lån til en investering i landbruget kan se ud, har vi opstillet et repræsentativt eksempel. I dette tilfælde tages der udgangspunkt i finansiering af en nyere brugt traktor eller en mindre renovering af driftsbygninger, hvor der optages et banklån.
Det er vigtigt at understrege, at nedenstående tal blot er et eksempel. Den endelige rente og de samlede omkostninger vil altid afhænge af en individuel kreditvurdering af din og bedriftens økonomi.
| Parameter | Værdi |
|---|---|
| Lånebeløb | 500.000 kr. |
| Løbetid | 7 år (84 måneder) |
| Debitorrente (variabel) | 6,50 % |
| Etableringsomkostninger | 10.000 kr. (2% af lånebeløb) |
| ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) | 7,45 % |
| Månedlig ydelse | 7.550 kr. |
| Samlet tilbagebetaling | 634.200 kr. |
| Samlede kreditomkostninger | 134.200 kr. |
Eksemplet viser et lån med en løbetid på 7 år. Bemærk, at ÅOP er det vigtigste nøgletal for at sammenligne prisen på lån, da det inkluderer både renter og alle gebyrer (stiftelsesomkostninger, månedlige gebyrer m.m.). En lavere rente er ikke altid lig med det billigste lån, hvis gebyrerne er høje.
Forstå de vigtigste begreber: ÅOP, Renter og Løbetid
Når du indhenter tilbud på finansiering, vil du støde på en række fagtermer. For at kunne gennemskue tilbuddene og vælge den rigtige løsning, er det afgørende at forstå, hvad disse begreber dækker over.
ÅOP – Din reelle pris
ÅOP står for Årlige Omkostninger i Procent. Dette tal er lovpligtigt at oplyse for alle långivere i Danmark. ÅOP samler alle udgifter forbundet med lånet – herunder renter, stiftelsesprovision, tinglysningsafgifter og eventuelle administrationsgebyrer – og udtrykker dem som en procentdel af lånebeløbet pr. år. Når du sammenligner lån, bør du altid kigge på ÅOP frem for kun renten.
Debitorrente vs. Pålydende rente
Den pålydende rente er den rente, der står på selve lånebeviset. Debitorrenten (også kaldet den effektive rente) tager højde for renters rente, altså hvor ofte renten tilskrives (f.eks. månedligt eller kvartalsvis). Debitorrenten vil derfor typisk være lidt højere end den pålydende rente. Det er debitorrenten, du skal bruge til at beregne dine renteudgifter.
Løbetid og ydelse
Løbetiden er den periode, du har til at betale lånet tilbage. En lang løbetid giver en lavere månedlig ydelse, men betyder også, at du betaler renter i længere tid, hvilket øger de samlede omkostninger. I landbruget afstemmes løbetiden ofte med levetiden på det aktiv, man finansierer. En bygning kan finansieres over 20-30 år, mens en maskine måske finansieres over 5-7 år.
Krav til låntager: Sådan bliver du kreditvurderet
At låne penge til landbrug er en kompleks proces, der kræver en grundig kreditvurdering. Banken eller realkreditinstituttet skal sikre sig, at bedriften kan generere nok overskud til at forrente og afdrage gælden, samtidig med at der er penge til din private husholdning.
Driftsbudget og likviditetsbudget
Det vigtigste dokument i din ansøgning er budgettet. Du skal kunne fremvise et realistisk driftsbudget, der viser forventede indtægter og udgifter. I landbruget er dette ofte baseret på historiske tal samt forventninger til afregningspriser på f.eks. mælk, korn eller kød. Et likviditetsbudget er også nødvendigt for at vise, at der er penge i kassen til at betale regninger hele året rundt, selvom indtægterne svinger.
Egenkapital og udbetaling
Det er sjældent muligt at låne 100% af købesummen. Långivere kræver typisk, at du selv stiller med en udbetaling. Størrelsen på denne udbetaling varierer, men forvent at skulle lægge mellem 10% og 20% af investeringen selv. Jo større egenkapital du kommer med, jo mindre risiko løber banken, hvilket ofte resulterer i en lavere rente.
RKI og gældshistorik
Din personlige økonomiske historik spiller en stor rolle. Er du registreret i RKI (Ribers Kredit Information) eller Debitor Registret som dårlig betaler, vil det være særdeles vanskeligt at opnå traditionel bankfinansiering. Hvis du har en historik med misligholdt gæld, bør du fokusere på at få afviklet denne eller undersøge mulighederne for at låne trods RKI, selvom dette sjældent er en farbar vej for store erhvervsinvesteringer som landbrug.
Finansiering af lystejendom vs. produktionslandbrug
Der er stor forskel på, om du søger lån til et aktivt produktionslandbrug eller en lystejendom (nedlagt landbrug). Reglerne for belåning og kravene til dig som køber varierer markant.
Lystejendomme og nedlagte landbrug
En lystejendom defineres typisk som en ejendom på landet, hvor der ikke er nogen væsentlig landbrugsmæssig produktion. Jorden er måske forpagtet ud, eller der drives kun hobbyvirksomhed. Her vurderes ejendommen ofte som en almindelig ejerbolig. Det betyder, at du kan få et almindeligt realkreditlån til boligdelen. Hvis du ønsker at renovere stuehuset, kan et lån til renovering være relevant.
Realkreditinstitutterne kan dog være mere forsigtige med værdiansættelsen af lystejendomme, især hvis de ligger i yderområder, hvor omsætteligheden er lavere. Det kan betyde, at du ikke kan belåne 80% som ved et parcelhus, men måske kun 60-70%, hvorefter resten skal finansieres via banklån eller egen opsparing.
Produktionslandbrug
Ved et produktionslandbrug er det bedriftens evne til at tjene penge, der er i fokus. Her kigger banken på effektivitet, dækningsbidrag og ledelsesevner. Finansieringen betragtes som erhvervsmæssig. Det betyder også, at du som landmand skal leve op til en række lovkrav, herunder krav om landbrugsuddannelse eller grønt bevis, hvis ejendommen er over en vis størrelse (typisk 30 hektar).
Alternativer til banklån: Vækstfonden og Crowdlending
Hvis banken siger nej, eller hvis du mangler den sidste del af finansieringen (toppan), findes der alternativer. Det danske marked for landbrugsfinansiering har udviklet sig, og nye aktører er kommet til.
EIFO (tidligere Vækstfonden)
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) spiller en stor rolle i landbruget. De kan hjælpe med at stille garanti for lån i banken eller yde ansvarlige lån, der fungerer som en slags egenkapital. Dette er især relevant for yngre landmænd, der skal etablere sig, men som mangler den fulde opsparing. EIFO går ind og tager en del af risikoen, hvilket kan gøre banken mere villig til at låne resten.
Pantebrevslån
Et pantebrevslån er et lån, hvor långiver tager pant i ejendommen, men uden om realkreditsystemet. Renten er højere end på realkreditlån, men kravene til kreditvurdering kan være anderledes. Det benyttes ofte til ejendomme, som realkreditinstitutterne ikke vil belåne fuldt ud, eller til midlertidig finansiering.
Grøn omstilling og energilån
Landbruget står over for store krav om grøn omstilling. Det betyder, at mange investeringer i dag handler om energioptimering, biogas eller reduktion af CO2-udledning. Finansielle institutioner har i stigende grad fokus på ESG (Environment, Social, Governance) og tilbyder ofte attraktive vilkår til “grønne” investeringer.
Hvis du planlægger at installere vedvarende energi på gården, kan du med fordel undersøge mulighederne for et specifikt lån til solceller eller vindmøller. Disse lån har ofte gunstige vilkår, fordi investeringen i sig selv genererer en besparelse eller en indtægt, der kan være med til at betale lånet tilbage. Det samme gælder, hvis du skal bygge nye, mere miljøvenlige stalde, hvor et lån til nybyggeri med en grøn profil kan være vejen frem.
Sikkerhedsstillelse og pant
Når du låner store beløb til landbrug, vil banken kræve sikkerhed. Sikkerhed kan stilles på flere måder:
- Fast ejendom: Pant i jord og bygninger (ejerpantebrev eller realkreditpant).
- Løsøre: Pant i maskiner, besætning og varelager (virksomhedspant).
- Kaution: Personlig hæftelse, hvor du garanterer for selskabets gæld med din private formue.
Virksomhedspant er et flydende pant, der dækker virksomhedens aktiver, som de ser ud på ethvert givent tidspunkt. Det giver banken sikkerhed i f.eks. kornlageret eller besætningen, selvom disse løbende udskiftes.
Forberedelse til bankmødet: Tjekliste
For at øge dine chancer for at få en godkendelse og en lav rente, skal du være velforberedt. Bankrådgiveren skal føle sig tryg ved dig som leder af bedriften. Her er en tjekliste over, hvad du bør have klar:
- Forretningsplan: Beskriv din strategi. Hvad vil du producere? Hvem vil du sælge til? Hvordan vil du optimere driften?
- Budgetter: Driftsbudget, likviditetsbudget og statusbudget. Få gerne hjælp fra en landbrugskonsulent eller revisor.
- Årsopgørelser og skattemapper: Dokumentation for din nuværende økonomi.
- CV: Din erfaring og uddannelse er vigtig. Banken investerer i manden/kvinden bag gården lige så meget som i jorden.
- Oversigt over privatøkonomi: Banken skal se, at dit privatforbrug hænger sammen, og at du ikke har uoverskuelig gæld andre steder, f.eks. dyre billån eller forbrugslån.
Udfordringer ved landbrugslån i dagens marked
Det finansielle landskab for landbruget har ændret sig. Kapitalkravene til bankerne er steget, hvilket betyder, at de er blevet mere restriktive med at låne penge ud. Samtidig svinger priserne på landbrugsprodukter, hvilket skaber usikkerhed.
Renteniveauet er også en væsentlig faktor. Efter en lang periode med historisk lave renter, har rentestigninger gjort det dyrere at forrente gælden. Det stiller større krav til bedriftens effektivitet. Det er derfor vigtigt at stressteste din økonomi: Kan din gård overleve, hvis renten stiger yderligere 2-3 procentpoint, eller hvis prisen på mælk falder?
Generationsskifte
En særlig udfordring er generationsskifte. Mange ældre landmænd skal sælge, og unge skal tage over. Da priserne på gårde er høje, er finansieringen ofte den største barriere. Her bruges ofte modeller som sælgerpantebreve, hvor den sælgende landmand lader en del af købesummen stå som et lån til den nye ejer. Dette kræver stor tillid mellem parterne, men kan være nødvendigt for at få enderne til at mødes.
Beskatning og fradrag
Renteudgifter til lån er som udgangspunkt fradragsberettigede. For en selvstændig landmand trækkes renteudgifterne fra i virksomhedens overskud, før der betales skat. Dette reducerer den reelle omkostning ved at låne (nettoydelsen). Det er dog vigtigt at rådføre sig med en revisor for at sikre, at lånene er struktureret korrekt i forhold til virksomhedsordningen (VSO) eller kapitalafkastordningen, som mange landmænd benytter.
Har du lån til en lystejendom, der beskattes som ejerbolig, får du rentefradrag via din årsopgørelse som privatperson, præcis som ved et almindeligt huslån.
Opsummering af låneprocessen
Processen fra tanke til udbetaling kan være lang i landbruget. Det starter med en drøm og en beregning. Herefter følger dialogen med konsulenter og udarbejdelse af materiale. Først derefter går turen til banken og realkreditinstituttet. Det er ikke unormalt at skulle tale med flere forskellige banker for at finde den rette samarbejdspartner, der tror på projektet.
Husk at læse det med småt i lånetilbuddene. Vær opmærksom på vilkår for opsigelse af lånet, kursskæring ved udbetaling og eventuelle krav om, at du skal flytte hele din privatøkonomi og dine forsikringer til samme selskab.
FAQ
Hvad koster landbrugsjord uden bygninger?
Prisen på landbrugsjord afhænger af geografi og den samlede størrelse på jorden, men i 2020 var den gennemsnitlige pris pr. hektar for hele landet på 143.236 kr.
Kan man købe landbrugsjord som privat?
Ja, det kan du i princippet godt, men det kræver, at du har fået godkendelse til det fra kommunen og Landbrugsstyrelsen, samt af der er lagt en plan for vedligeholdelse.
Relateret: