Dette indhold indeholder affiliate- eller annoncelinks. Hvis du klikker og gennemfører et køb, modtager vi en kommission. Din pris påvirkes ikke. Vi viser ikke alle udbydere på markedet.
At stå registreret i RKI (Ribers Kredit Information) eller Debitor Registret ændrer vilkårene for mange aspekter af din privatøkonomi, herunder muligheden for at tegne abonnementer.
Elektricitet er dog en livsnødvendighed, og derfor gælder der særlige regler på dette område, som adskiller sig fra eksempelvis mobilabonnementer eller lån.
Det er en udbredt misforståelse, at man risikerer at stå helt uden strøm, hvis man er dårlig betaler, men virkeligheden er mere nuanceret. Du har ret til strøm, men vejen dertil og betingelserne for aftalen ser ofte anderledes ud end for en kunde med en fejlfri kreditvurdering.
Forsyningspligten er din sikkerhed
Det vigtigste begreb at kende til, når du søger elselskab trods RKI, er forsyningspligten. I Danmark er elektricitet kategoriseret som en nødvendighedsydelse. Det betyder lovgivningsmæssigt, at der i ethvert geografisk område findes et elselskab, der har pligt til at levere strøm til dig, uanset din økonomiske historik. Dette kaldes et forsyningspligtigt selskab (eller leveringspligtigt selskab).
Forsyningspligten sikrer, at ingen husstande i Danmark efterlades uden strøm alene på baggrund af gæld til andre kreditorer. Hvis du får afslag fra diverse lavpris-selskaber eller kommercielle udbydere, kan du altid falde tilbage på det selskab, der har forsyningspligten i dit netområde. Det er dog vigtigt at notere, at forsyningspligten ikke betyder “gratis strøm” eller “strøm på kredit”. Det betyder blot, at de ikke må afvise dig som kunde, såfremt du overholder deres specifikke betalingsbetingelser, som ofte involverer sikkerhedsstillelse.
Kreditvurdering ved oprettelse
Når du forsøger at oprette en elaftale online hos et hvilket som helst selskab, foretager de fleste selskaber en automatisk kreditvurdering baseret på dit CPR-nummer. Systemet tjekker øjeblikkeligt, om du er registreret i RKI eller Debitor Registret.
For almindelige, kommercielle elselskaber er det en forretningsbeslutning, om de vil have dig som kunde. Mange selskaber, især dem der konkurrerer aggressivt på prisen og har små marginer, har en nultolerance-politik overfor RKI-registrerede kunder. De vurderer, at risikoen for manglende betaling er for stor i forhold til den indtjening, de har på abonnementet. Derfor vil du ofte opleve at blive afvist i døren, når du prøver at bestille et introduktionstilbud via nettet.
Depositum: Elselskabets sikkerhedsnet
Når et elselskab accepterer dig som kunde trods en RKI-registrering – hvad enten det er et forsyningspligtigt selskab eller et almindeligt selskab, der accepterer risikoen – vil de næsten altid kræve et depositum. Dette er lovligt og standardpraksis.
Formålet med depositummet er at sikre selskabet mod tab, hvis du ikke betaler dine fremtidige regninger. Størrelsen på depositummet varierer, men det beregnes typisk ud fra husstandens forventede årsforbrug. Ifølge reglerne må depositummet som udgangspunkt svare til op mod 5 måneders forventet forbrug. For en almindelig familie kan dette beløb hurtigt løbe op i flere tusinde kroner, som skal betales kontant, før leveringen påbegyndes eller fortsættes.
Det kan virke voldsomt at skulle lægge et stort beløb ud, når økonomien i forvejen er stram, men det er betingelsen for at omgå den kreditrisiko, du udgør i selskabets øjne. Pengene er ikke tabt; de står som sikkerhed og modregnes enten, når kundeforholdet ophører, eller hvis du oparbejder en gæld til selskabet.
Forskel på netselskab og el-handelsvirksomhed
For at forstå dine muligheder er det væsentligt at skelne mellem netselskabet og el-handelsvirksomheden. Netselskabet ejer kablerne i jorden og transporterer strømmen ud til din bolig. Du kan ikke vælge netselskab; det er bestemt af, hvor du bor. El-handelsvirksomheden er dem, du køber strømmen af, og som sender dig regningen.
Hvis du ikke aktivt vælger et elselskab, eller hvis du bliver afvist af alle de selskaber, du ansøger hos, vil du automatisk overgå til forsyningspligtproduktet i dit område. Du mister altså ikke strømmen i stikkontakten, mens du leder efter en leverandør, men du risikerer at betale en højere pris end markedsprisen, indtil en aftale er på plads.
Betalingsmetoder og vilkår
En væsentlig udfordring for RKI-ramte er betalingsmetoden. Mange billige elselskaber kræver, at du tilmelder dig Betalingsservice eller bruger et betalingskort med automatisk træk. Hvis din bank har spærret for oprettelse af nye Betalingsservice-aftaler, eller hvis dit betalingskort ikke accepteres til abonnementsbetalinger på grund af din økonomiske status, bliver du automatisk sorteret fra hos disse udbydere.
Du er derfor ofte henvist til selskaber, der tilbyder betaling via girokort, hvilket ofte medfører et gebyr per regning. Desuden vil mange selskaber kræve forudbetaling (acconto) frem for bagudbetaling. Ved acconto-afregning betaler du et estimeret beløb for de kommende tre måneder. Det kan være en økonomisk udfordring, da regningerne kommer i store klumper kvartalsvis i stedet for månedsvis, hvilket kræver stram budgetstyring.
Tabel: Forskelle på vilkår for standardkunder og RKI-kunder
Nedenstående tabel giver et overblik over de typiske forskelle i vilkårene, når du skal tegne en elaftale.
| Parameter | Standardkunde (Ikke RKI) | Kunde registreret i RKI |
| Valgfrihed | Frit valg mellem alle selskaber og produkter | Begrænset valg (ofte kun forsyningspligtige selskaber) |
| Depositum | Kræves sjældent | Kræves næsten altid (op til 5 måneders forbrug) |
| Betalingsform | Betalingsservice, Kort, MobilePay | Ofte begrænset til Girokort eller forudbetaling |
| Afregning | Mulighed for månedlig bagudbetaling | Ofte kvartalsvis forudbetaling (acconto) |
| Godkendelse | Sker automatisk online på få sekunder | Kræver ofte personlig kontakt eller manuel behandling |
| Pris | Adgang til introduktionstilbud og lave priser | Ofte standard listepris uden rabatter |
Strategi for at finde det billigste selskab
Selvom du står i RKI, er det ikke umuligt at finde et selskab, der er billigere end det forsyningspligtige selskab, men det kræver en mere proaktiv indsats. De automatiske tilmeldingsformularer på nettet er designet til at frasortere “dårlige betalere”. Derfor er den bedste strategi ofte at kontakte selskaberne telefonisk.
Når du ringer, viser du initiativ. Vær ærlig omkring din situation fra start. Spørg direkte: “Jeg er registreret i RKI, men jeg har brug for en elaftale, og jeg er villig til at betale et depositum eller forudbetale. Hvad kan I tilbyde?”
Nogle mindre selskaber har en mere fleksibel kreditpolitik end de store giganter. De kan være villige til at tage dig ind som kunde, hvis du accepterer en aftale om forudbetaling. Det minimerer deres risiko til nul, da du betaler for strømmen, før du bruger den. Hvis du ikke betaler, lukker de blot for strømmen (efter gældende varslingsregler), og de har dermed ikke lidt noget tab.
Hvad sker der ved manglende betaling?
At være i RKI betyder ikke, at du er fredet, eller at selskaberne er mere lempelige – tværtimod. Hvis du i forvejen er registreret som dårlig betaler, vil elselskabets tålmodighed ofte være meget kort.
Processen ved manglende betaling følger en fast procedure:
- Rykker: Du modtager en rykker med et gebyr (typisk 100 kr.).
- Lukkevarsel: Betales rykkeren ikke, modtager du et varsel om, at strømmen vil blive lukket, hvis ikke restancen samt et depositum indbetales inden en given frist.
- Ophævelse: Selskabet ophæver leveringsaftalen.
- Lukning: Netselskabet kommer fysisk ud og afbryder strømforsyningen, eller lukker via fjernaflæseren.
For at få strømmen tilbage (genåbning), skal du betale hele gælden, omkostningerne for lukning og genåbning, samt et nyt og ofte højere depositum. Det kan hurtigt blive en uoverstigelig udgift.
Skift af adresse under RKI
Flytning er et kritisk tidspunkt for personer i RKI. Når du melder flytning til Folkeregistret, får dit nuværende elselskab besked. Hvis du har en gæld til dit nuværende selskab, vil de ofte kræve denne indfriet, før de vil levere strøm på den nye adresse.
Hvis du forsøger at skifte til et nyt selskab i forbindelse med flytningen, starter kreditvurderingsprocessen forfra. Her kan du risikere at stå i en situation, hvor det gamle selskab ikke vil flytte med dig på grund af gæld, og nye selskaber afviser dig på grund af RKI-status. I denne situation er det igen forsyningspligten, der er din redning. Det lokale forsyningspligtige selskab på den nye adresse skal levere til dig, men de vil igen kræve sikkerhedsstillelse (depositum) før opstart, hvis de ser din RKI-status ved oprettelsen. Sørg derfor altid for at have likviditet klar til et depositum, når du planlægger en flytning.
En metode, som nogle husstande benytter, er at tegne elaftalen i en andens navn – eksempelvis en samlever, ægtefælle eller roomie, som ikke er registreret i RKI. Dette er fuldt lovligt, så længe personen rent faktisk bor på adressen. Aftaleparten hæfter dog juridisk for regningen. Det betyder, at hvis personen uden RKI-registrering tegner abonnementet, er det også denne person, der ender i RKI, hvis regningerne ikke bliver betalt.
Det er derimod ulovligt og betragtes som dokumentfalsk eller bedrageri at tegne abonnement i en andens navn uden deres viden, eller at bruge en person, der ikke bor på adressen (en stråmand), udelukkende for at undgå depositum. Elselskaberne har metoder til at krydstjekke bopælsoplysninger via CPR-registret.
Variabel vs. fast pris som RKI-kunde
Valget mellem variabel og fast pris afhænger normalt af risikovillighed i forhold til markedspriserne. Som RKI-kunde er dette valg ofte sekundært i forhold til overhovedet at blive godkendt. Dog kan der være en tendens til, at selskaber er mere tilbageholdende med at tilbyde fastprisaftaler til RKI-kunder.
Fastprisaftaler løber ofte over længere tid (f.eks. 12, 24 eller 36 måneder), og selskabet køber strømmen ind på forhånd. Hvis kunden misligholder betalingen, står selskabet med en større risiko. Variable priser, der følger markedsprisen time for time, er mere fleksible. Derfor vil du oftest blive tilbudt et variabelt produkt eller et standardprodukt med kvartalsvis afregning, når du henvender dig som RKI-registreret. Det er sjældent muligt at låse prisen fast på et lavt niveau i en længere periode, da dette produkt typisk er forbeholdt kunder med høj kreditværdighed.
Gældssanering og gamle el-regninger
Hvis du er under gældssanering eller har en “gammel” gæld til et elselskab, som er årsagen til din RKI-registrering, kan det komplicere tingene yderligere. Et elselskab har ret til at nægte at levere strøm, hvis du har gæld til netop dem fra tidligere. De kan kræve, at du afvikler den gamle gæld eller indgår en fast afdragsordning, før de vil genoptage leveringen.
Dette gælder dog kun gæld til det specifikke selskab. Et nyt elselskab kan ikke kræve, at du betaler gæld til et tidligere selskab, før de vil levere til dig. De forholder sig kun til din generelle kreditværdighed (RKI-status) og kravet om depositum. Det kan derfor nogle gange være en nødvendig strategi at skifte til det forsyningspligtige selskab i området, hvis man er fastlåst i en konflikt med sin nuværende leverandør, forudsat at man kan rejse midlerne til det depositum, det nye selskab vil kræve.
Myndighedernes rolle og klagemuligheder
Hvis du oplever, at et forsyningspligtigt selskab nægter at levere strøm til dig, selvom du tilbyder at betale depositum, eller hvis du mener, at det krævede depositum er urimeligt højt beregnet, har du mulighed for at klage. Energitilsynet (Forsyningstilsynet) fører tilsyn med, at reglerne overholdes.
Selskaberne må ikke diskriminere eller sætte vilkår, der reelt forhindrer dig i at få strøm, hvis du følger reglerne om sikkerhedsstillelse. Det er dog sjældent, at det kommer så vidt, da reglerne om depositum er ret klare. Uenigheden opstår oftest omkring beregningen af det forventede forbrug, som depositummet baseres på. Her kan du med fordel fremlægge tidligere årsopgørelser for at dokumentere, at dit faktiske forbrug er lavere end det, selskabet har estimeret, for dermed at få nedsat kravet til depositum.
Kilder: